Algade 32

Fra odswiki
Version fra 9. jul 2012, 22:14 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Algade 32, matr. nr. 73a, Nykøbing Sjælland. Forhuset er antagelig opført i 1889. Facaden er ændret af boghandler Poul Helms efter tegning af arkitekt K. Varming, Kø...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Algade 32, matr. nr. 73a, Nykøbing Sjælland.

Forhuset er antagelig opført i 1889.

Facaden er ændret af boghandler Poul Helms efter tegning af arkitekt K. Varming, København, i 1907, og i 1917 byggede Helms sidebygningen til.

Det er et forhus i 6 brede vinduesfag, to etagers højde over høj sokkel, med nu blændede vinduer til kælderen.

Taget er skifferdækket med en nyere skorstenspibe i rygningen.

Facadens underste del er kvaderpudset, og nymalet med hvide fuger, omkring de to store butiksvinduer, og de gamle dørfag.

Tidligere var dør til butikken mellem de to vinduer, og i tredie fag fra øst, mens der var portgennemkørsel til gården længst mod vest.

Overfacaden står i blank mur af blødstrøgne gulsten med pudsede, malede indfatninger omkring vinduerne.

Ved en større ombygning i 60-erne blev forhusets bagvæg, og nogle få indvendige skillevægge nedtaget, men husets hovedkonstruktion lader sig stadig fornemme.

På gadefacaden er over cordongesimsen et langsgående skilt af isolerede bogstaver, samt to lysudhængsskilte. Endvidere er på vinduespillerne lakerede udhængskasser til udstilling.

Kælderen har murede og støbte vægge, men kan stamme fra et tidligere hus på stedet, da den ikke følger husets naturlige planopdeling.

Mod gården er dels en kort samtidig sidebygning, dels en senere, også af gule teglsten, opført sidebygning i forlængelse af den første. de er placeret omtrent midt for bagsiden.


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 9. jul 2012, 22:14 (CEST)