Vilhelm Rasmussen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Vilhelm Rasmussen, gårdejer, Veddinge Bakker, Fårevejle sogn, Odsherred.

Han er født 20. juli 1879 i Drøsselholm.

Som ung arbejdede han ved landbruget.

1904 blev han gift med Kristine, der er født 1885, og som kom med familien 1835 til Fårevejle sogn fra Rye-Sonnerup.

Efter giftemålet havde parret først en lille ejendom i Stillinge, og efterhånden som børneflokken voksede til 12 måtte Vilhelm Rasmussen supplere indtægterne med arbejde ved siden af.

I mange år var han fodermester på Nyrupgård, men her blev han alvorligt kvæstet af en tyr, der knuste hans ene arm tre steder.

Mens han var uarbejdsdygtig i 2½ år passede et par unge sønner arbejdet. hvorefter han selv tog fat igen.

1935 købte Kristine og Vilhelm Rasmussen en lille landbrugsejendom i Veddinge Bakker.

Den blev overtaget af en ugift søn, men de blev boende i hjemmet.

Kristine Rasmussen døde 19. februar 1962.

I ægteskabet er 4 andre sønner, og 6 døtre, hvoraf en er gift med dræningsmester Holger Rasmussen, Veddinge Bakker, og en anden datter er gift med karetmager Poul Nielsen, Veddinge, mens de andre bor i København.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. juli 1949 og 1. februar 1954 og 14. juli 1959 og 20. februar 1962.--SOC 26. jan 2015, 01:07 (CET)