Svinninge
Se også: Kirkebjerg.
Historisk udvikling
I de gamle skrifter stavedes navnet Swininge, Swiniggæ og Swinninghe = Swin`s enge, der ligesom i Svenstrup var "Swins-thorp.
Oprindelsen kommer af mandenavnet Swin, eller måske af det ældre Swen, Swend, og da de fleste steder med deres navne har været her længe før kristendommens indførelse, er de ældste stammenavne derfor de rimeligste. Oprindelsen er altså ikke af Sviin, som man ellers har troet.
Det har alle dage været benævnt for det meste "Svinninge indenherreds", for ikke at forveksle den med en anden stor by.
1832 var der i byen 14 bøndergårde, 15 huse med jord, 12 huse uden jord, og en hollandsk vejermølle.
Svinninge sø lå lidt uden for byen med lave sumpede bredder, næsten aldeles fuld af mudder, så fiskeri ikke kunne drives uden ruser på den tid.
I søen var der en holm, der kaldtes "Sivholm", med voldsted af en bygning, men hvorom intetet vides.
Inden Odsherreds Jernbanes åbning i 1899 (Regionstogs hjemmeside: www.regionstog.dk, 2011) [2] havde Svinninge generelt et landsbypræg.
+
Stednavneudvalget blev nedsat 1910, og siden kom der systematik i forskrivningen, og her er hvad udvalget gennem tiden op til 1960 har fastslået:
Svinninge: 1370 Swinningæ - af svin, altså de mange vildsvin i skovene, som dækkede det meste af Nr. Asmindrup, Egebjerg og Grevinge sogne.
Landsby eller Stationsby?
Efter jernbanens anlæggelse udviklede Svinninge sig i nogen grad. Dog er Svinninge også et eksempel på at ikke alle landsbyer udviklede sig eksplosivt til travle handelsbyer, der tiltrak folk fra et stort opland og blev konkurrenter til købstæderne.
Se også: Gl. Nykøbingvej, Svinninge, ca. 1910.
Se også: Gl. Nykøbingvej, Svinninge, 1920.
Se også: Svinninge ca. 1935.
Se også: Svinninge i 1940-erne.
Kildehenvisninger
1: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk. Websiden er senest tilgået d. 6/4-2012 på http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920
2: Regionstog - Odsherredsbanens historie. Websiden er senest tilgået d. 6/4-2012 på http://www.regionstog.dk/om-regionstog/banernes-historie/odsherreds-jernbanes-historie/
3: Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Odsherreds Tidende 7. oktober 1957.--SOC 5. maj 2012, 10:19 (CEST)