Isøre Ting
Der synes at være en lang tradition for kongevalg på Isøre Ting. Sagnene nævner direkte valgene af Høder, Harald Hen og Niels og inddirekte, at det var gammel skik, at danskerne valgte deres konge her; det blev fremhævet som uskik, hvis man af en eller anden grund fraveg traditionen. Efter valget på Isøretinget hyldedes kongen på enkelte landsting.
Sandsynligvis var der tale om, at stormændene fra hird og flåde mødtes på tinge. Rigets opdeling i fire landskaber med næsten to hundrede herreder og underliggende skibener, der hver var pligtig til at stille et skib til rådighed for ledingsflåden, betød, at man kunne sende styres- eller tillidsmænd til tinget, når der skulle træffes beslutninger af national betydning.
Tingtraditionen byggede på oldgammel frimandsret og folkestyre for fælles anliggender. Man satte hinanden stævne, hvor man i nogle dage diskuterede, argumenterede, kævledes og stredes under indtagelse af megen mjød, så alle ideer, indvendinger, frustrationer og fordomme kom til udtryk.
Herefter sov man rusen ud, og bagefter traf man en nøgtern beslutning i fællesskab.
Men skulle man tro nutidig historieskrivning, var tinget ved Isøre ubetydeligt. Størstedelen af moderne fremstillinger af oldtid og vikingetid nævner det ikke, uagtet traditionen tidligt må have spillet en betydelig rolle i forholdet mellem konge og folk og virket som samlende kraft for rigets enhed. Der er således grund til at bedømme Isøre ting, og blandt andet Saxos udsagn i sammenhæng med andre nationale ting i Norden.
Før 1000-tallet var der i nordiske lande udpræget tale om èt og samme folk, der tænkte og talte ens, og blot var knyttet til forskellige geografiske områder eller riger af praktiske grunde. Rigerne var tilmed styret af konger, der efter sigende var indbyrdes beslægtede, eller tilhørte samme æt som sønner eller efterkommere efter Odin. Odin var ifølge såvel Saxo som den islandske historiker Snorri Sturlason en konge, der ved den romerske fremtrængen blev fordrevet fra sit rige ved Sortehavet og drog nordpå med sit folk.
Almindeligvis regnes det islandske Alting for det ældste folketing eller "verdens ældste demokrati". Men som anført af islændingene selv var forbilledet for dette ting fra sin oprettelse i år 930 det norske Gula-ting, der altså var ældre, og et overordnet fællesting for flere landskaber i Syd-Norge. Tilsvarende havde man længere mod nord Øre-ting nær Trondheim.
Når disse nationale ting er bedre kendt end det tilsvarende Isøre Ting i Danmark skyldes det utvivlsomt, at tingene er beskrevne i optegnelser og lovbøger, idet man ejede en fra Irland inspireret skriftkultur tidligere end Danmark.
Isøre Ting nævntes først i Sven Aggesøns og Saxos skrifter fra 1200-tallet. Den tidligste omtale hos Saxo var i forbindelse med Rolf Krake i Lejre, hvor Svenskekongen under et besøg dræbte kongen for selv at overtage den danske trone. Hans søn ankrede op med en stor flåde ved Isøre. "Her mødte det danske folk så frem og valgte ham til konge".
Hermed var Isøre angivet som valgsted for danske konger.
De to kongevalg, hvor Saxo udtrykkeligt angav Isøre som valgsted, var i 1074, hvor der var kampvalg mellem Harald III Hèn og Knud (den Hellige), og i 1104, hvor valget stod mellem Harald Kesja, der på det tidspunkt havde styret landet under faderen Erik Ejegods fravær og frem til hans død, og brødrene Ubbe og Niels. Begge valghandlinger var dramatiske, hvorfor Saxo fandt dem værd at omtale udførligt.
Sammenfattende må det vel siges, at Isøretinget har haft nationalkarakter, som det eneste ting for hele det danske rige, og med flere funktioner ud over kongevalg. Det har haft et demokratisk grundlag og en tilsvarende betydning som de øvrige tidligere folketing i Norden.
Man har rejst en 50 ton tung sten, som var fundet på markerne ved Kongeleddet nær Nykøbingvejen, på Skansehage til minde om begivenheden, men om det var lige på dette sted, vides ikke med sikkerhed, men det er et godt bud, og vi har ihvertfald Saxos ord for, at det var på Isøre.
+
1949 den 30. april kunne man læse følgende lille notits i Holbæk Amts Venstreblad:
På Nakkehagegård er fundet en sten, der menes at veje mellem 44 og 50 tons, således at den er større end både Esterhøjstenen og Svinningestenen.
I Rørvig er der planer om at få anbragt denne sten på det gamle Isøre Kongeting, hvor kongerne Niels og Harald Hén kåredes for ca. 1000 år siden.
Falcks Redningskorps har påtaget sig at transportere stenen fra Nakke til Skansehage på en blokvogn.
1949 den 25. maj blev stenen transporteret fra Nakke til Skansehage ved hjælp af en blokvogn og to store lastbiler af Falcks Redningskorps.
Transporten tog ca. halvanden time for de ca. 5 km.
Stenen blev efter sigende kaldt "pip-stenen", angiveligt fordi borgerne i byen syntes, det var "pip" med den sten.
+
1949 lørdag den 6. august blev stenen afsløret ved en stor fest.
Det blev oplyst, at man havde arbejdet i 20 år på projektet, og den er rejst på 3 tdr. land naturfredet hede.
Festlighederne indledtes med, at Nykøbing Sj. Stadsorkester marcherede gennem byen til Isøre Ting, hvor amtmand Jonquires, sognerådsformand Carl Olsen og fhv. minister K. K. Steincke talte.
Professorinde Sander-Hansen afslørede monumentet, og direktør Henrik G. Suhr overrakte på komiteens vegne skøde på monumentet og arealet til Rørvig kommune.
Dagen sluttede med asfaltbal på Toldbodvej ved Rørvig Kro og Badehotel.
Kilde: Uddrag af Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig og Sagnet om Isøre af Kurt Sørensen - Holbæk Amts venstreblad 27. maj og 2. august 1949.--SOC 13. sep 2011, 13:07 (CEST)
