Bolshøjgård
Bolshøjgård, Grevinge, matr. nr. 6a.
Gården var ejet af Nicolai Nielsen, der er født 1877 på gården, og overtog den 1918 efter forældrene, Marie og Jens Nielsen.
Gården har været i slægtens eje siden 1758.
Parret fik først en mindre landbrugsejendom i Torrendrup i forpagtning.
1909 købte han Sneglerup Møllegård.
1918 overtog han Bolshøjgård.
Han blev gift 26. oktober 1904 med Petrine, der er født i Bråde 14. januar 1880, som datter af Susanne og Peter Petersen. Hun blev som ung gift med Laur. Jacobsen, Herrestrup, der døde et par år efter brylluppet. Som ung hade hun en manufakturforretning i Grevinge, som hun opgav da hun blev gift med Nicolai Nielsen.
Gården er udflyttet fra Grevinge by, og opført 1919 efter en brand, som var forårsaget af en kortslutning.
Arealet er på 32 tdr. land. 2 tdr. land dyrkes med frø.
Der holdes 3 heste, 10 malkekøer, 6 ungkreaturer og 20 svin.
Gården har navn efter 2 høje på marken.
Nicolai Nielsen er sognerepræsentant for Svinninge Elektricitetsværk.
Han var formand for Grevinge Andelsmejeri i nogle år.
Han var formand for Grevinge Garantforening, en post som sønnen Jens Nielsen overtog 1952.
Han var formand for hesteassurancen.
I ægteskabet er en søn, der overtog gården, og to døtre.
Nicolai Nielsen døde 22. marts 1955.
Petrine Nielsen boede derefter sammen med en ugift søster, og sønnen Jens P. Nielsen.
+
En Karen Nielsen boede på Bolshøjgård da hun fyldte 70 år lørdag den 1. maj 1948. - Hvem er det ?
+
1946 den 1. april blev gården overtaget af sønnen Jens P. Nielsen, der er født 1906 i Torrendrup.
Han har været elev på Fårevejle Fri- og Efterskole.
Han var ugift, men hans søster, Laura Jacobsen, førte hus for ham, mens en anden søster bor i København.
Han var i mange år medhjælper i Grevinge Sogns Spare- og Lånekasse, hvor han også efterfulgte sin far.
Han var formand for garantforeningen.
Han var formand for Grevinge Skytteforening 1949 til 1953.
Jens P. Nielsen døde 23. marts 1981.
Gårdens historie:
Gården er beliggende i Hønehøjsvangen.
Den blev oprettet som gårdbrug i 1755, men som en tvillingegård til den nuværende matr. nr. 12. Denne sammen bygning har vist nok varet til ca. 1790, da begge gårde på en gang er flyttet ud.
Gårdens plads i byen var lige syd for Præstegården.
Af marknavne kendes følgende: Tuekæret og Tuekær ås længst mod syd, Bollemose ås mod sydvest og Trolderøjle ås, hvorpå de tre Bolshøje ligger. To af højene er nu ryddet, og man fandt urner under udgravningen.
1. Den første bruger var Jens Nielsen, Vinding. Han byttede med
2. Jørgen Isaksen, Atterup. På grund af armod måtte han 1762 bytte med
3. Husmand Niels Madsen, født 1726, død 1807. Hans datter blev 1796 gift med
4. Niels Hansen Holst, født 1770, død 1831, sønnen
5. Niels Hansen fik derpå gården. Han blev født 1799, død 1855. Sønnen
6. Jens Nielsen var født 1847. Han var, som hans øvrige søskende, meget musikalsk og spillede til dans så længe han kunne. Død af tuberkulose 1887. Hans enke giftede sig med
7. Niels Hansen, født i Ny Hagested 1845. Han var i en årrække gårdskarl i Holbæk, og kom til gården som bestyrer. Han var kendt for sin store styrke. Død 1931.
8. Nikolaj Nielsen, født 1875, som søn af Jens Nielsen, overtog gården 1918, hans søn
9. Jens P. Nielsen, født 1906, ugift, har siden 1946 forpagtet gården.
10. Aage Bergstrøm Petersen født 1906 giftmed Lilly Larsen, datter af Lars Kristoffer Aage Larsen. Aage Bergstrøm har helbredende magnetiske kræfter, hvorfor han blev stærkt søgt som naturlæge.
Kilde:
Odsherred Tidende 21. april 1947.
Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.
Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.
Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen 1953.
Holbæk Amts venstreblad 14. november 1953 og 20. oktober 1954 og 23. marts 1955 og 8. januar 1961 og 2. april 1975 og 23. marts 1981.--SOC 23. feb 2012, 12:35 (CET)