Gyldenholm
Gyldenholm matr. 9 m.fl., Asnæs sogn, 52 tdr. land.
Heraf ager 42, eng 8, mose 1, have og gårdsplads 1.
Der holdes 15 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race.
Hans Larsen, som overtog gården 1878, er født i Munke Bjergby sogn 12. april 1849 og blev gift i Asnæs kirke den 3. januar 1906 med Sara Mathilde Emilie Schultz født i Trinitatis sogn i København den 5. december 1866, som datter af instrumentmager Heinrich Julius Viktor Schultz og hustru Emma Amelia Nielsen. Sara Schultz var 1903 blevet ansat ved oprettelsen af et skoleembde ved Asnæs Kommuneskole.
Hans Larsen var søn af gårdejer Lars Christoffersen og Ane Christiansdatter, og var først gift med Lisbeth Poulsen, der var død 28. november 1903. Hun var datter af gårdejer Poul Jensen og Maren Madsdatter.
Gyldenholm har sit navn fra gammel tid efter en ø i Strandengen. Den ligger frit med meget vid udsigt i Næssevangen, og er arvefæste under Kronen.
Hans Larsen købte gården af sin svigermor, Maren Madsdatter, hvis mand, Poul Jensen, havde fået den ved giftemål med Rasmus Nielsens Enke. Den har været i slægten i mange år.
Poul Jensen har opført bygningerne, der med undtagelse af den østre grundmurede længe, opført 1870, er af bindingsværk med stråtage. Der er petroleumsmotor til de faste maskiner.
Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 18:25 (CEST)