Jens Andersen, Atterup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Jens Andersen, husmand, Atterup, Odsherred.

Han er født 1. november 1864 i Asnæs sogn, selvom begge hans forældre stammede fra Grevinge.

Han har aldrig gået i dansk skole, for da han var 6½ år rejste hans forældre til Sverige, som var på mode dengang, ifølge ham selv, og her fik han hele sin skoletid. Hele livet kunne han tale, læse og synge på svensk.

Men da han var konfirmeret kom han tilbage til Danmark som 15-årig, hvor han kom i smedelære.

han havde forskellige pladser ved landbruget.

Derefter i 4 år var han smed i Herrestrup.

Efter at have været fyrbøder i 8 år på Audebo Pumpestation, fik han lyst til landbruget, og tog plads på Ll. Frydendal.

Han blev gift 1890.

1903 købte han husmandstedet på 6 tdr. land i Atterup.

Ved siden af arbejdede han forskellige steder.

1942 døde hustruen.

På et tidspunkt - ca. 1944 - overlod han husmandsstedet til sønnen Poul Andersen.

Omkring 1945 overdrog han ejendommen til sønnen Poul Andersen.

Han har skrevet viser om Alberti og om grundlovsændringen 1915 og er meget interesseret i politik.

Han var medlem af sekten Jehovas Vidner.

I ægteskabet er to andre sønner, parcellist Simon Andersen, Asnæs Lammefjord, og fisker Johs. Andersen, Gundestrup.

Jens Andersen døde 20. november 1955.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 26. oktober 1949 og 26. oktober 1954 og 21. november 1955.--SOC 16. nov 2016, 16:58 (CET)