Stenstrup Smedje
Stenstrup Smedje, Stenstrup, Odsherred.
Den var ejet af Theodor Jensen.
Han er født 1866 i Vallekilde.
Han arbejdede i sine unge år som smed på Torbenfeldt.
Derefter kom han til Stenstrup Smedje som svend.
Senere giftede han sig med enken, der ejede smedjen.
Omkring 1920 flyttede ægteparret til et hus i Gudmindrup.
Her døde hans hustru på et tidspunkt.
Han var dygtig til husførelsen, som han havde overtaget efter sin svagelige hustru, og blev så dygtig, at han udstillede henkogte sager ved husmandsforeningens produktudstillinger, hvor han løb af med flere 1. præmier.
Uden nogen som helst uddannelse skar han de nydeligste træarbejder, som turisterne var glade for at købe. Da han på Rigshospitalet blev opereret for grå stær, sendte han ved hjemkomsten en stor samling af de dejlige billedskærerarbejder til Rigshospitalets børneafdeling.
I ægteskabet er en datter, der er gift i København, en anden datter er gift med vognmand Peter Petersen, Nykøbing Lyng, og sønnen er mekaniker på Mørkøv-egnen.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 31. maj 1949. - Oprettet af SOC 19. august 2018.