Spillemandsliv og dans i Odsherred
Når man i gamle dage skulle til fest sagde man altid: "Vi skal gå til musik i aften"!
Mange steder blev der holdt dansestuer på gårdene, eller hos andre, der havde en øvestue stor nok til formålet.
Her er nogle annoncer fra tiden dengang:
SØNDAG DEN 26. SEPTEMBER 1880
AFHOLDER ERIK MADSEN AF ESKILDSTRUP, DANS I SIN SKOVHAVE ; HVORTIL LYSTHAVENDE INDBYDES:
INDGANG "SOM SÆDVANLIG”!
MUSIK OG BEVÆRTNING BESØRGES
AF LARS NIELSEN - BRAADE.
- og denne:
PIGEBAL AFHOLDES LØRDAG DEN 24 OKTOBER 1880
HOS LAURITS JENSEN – RØRVIG
(læg mærke til benævnelsen "pigebal").
- og denne:
DANS AFHOLDES HOS UNDERTEGNEDE 2den JULEDAG 1880 OG 2den NYTÅRSDAG 1881
BETALINGEN ERLÆGGES MED 1 KR. FOR EN HERRE OG 35 ØRE FOR EN DAME,
HVORFOR ERHOLDES FRI DANS, KAFFE, ØL, BRÆNDEVIN OG TOBAK
HOS - N. H. NIELSEN – ABILDØRE
Sådan kunne et avertissement (som det hed dengang) se ud til en dansestue, og der blev danset til den lyse morgen.
Der skulle en robust natur til for at være spillemand, for træk og kulde var der og det støvede fælt.
Men livligt har det gået til.
Sofus Jensen fortæller, i en af Holbæk Amts Historiske Årbøger om "spillemandsliv og gamle glemte danse":
Brændevin skulle der til at læske de tørre ganer med, thi dansestuens moral var dengang at "strengene klinger bedst, når de smøres med brændevin!" Efterhånden som stemningen steg, blev de ældre også smittet af lystigheden, og så gik det rigtigt løs med de gamle ture-danse og menuetter. Der var flere ejendommelige. - Der v.ar "Raftetur" - "Drejelsdansen" - "Jødetur" - "Pigernes fornøjelse" - "Ottekanten" - "Stikkelsbærsidse”, og den morsomme "pudedans". Pude-dansen eller ”kyssedansen” udførtes på den måde, at en kavaler ad gangen dansede rundt med en pude, og den han knælede ned for med sin pude, måtte så give ham et kys.
Af andre gamle danse var der bl.a. "Tantes hopsa" - " Den spanske vejrmølletur" - "Halvfemtetur" - "Sekstur" og "Tørvedansen". Til sidstnævnte blev lagt tre tørv på gulvet, og mellem disse valsede tre mænd rundt. Den som rørte ved en tørv eller dansede i forkert retning (havde de mon bind for øjnene?) måtte som straf drikke et glas punch.
Der blev sikkert danset meget forkert! Der har nok været meget lystigt i dansestuerne.
En ting udmærkede de gamle spillemænd sig ved, og det var deres udprægede rytme og takt. De hamrede takten med deres træsko eller tyksålede sko, og selv gennem larmen kunne man hele tiden høre deres taktfaste tramp.
Når en ung mand skulle lære at spille, gik han til den gamle spillemand i landsbyen. Det var i violinernes tid, og det var en absolut betingelse, at han havde særdeles godt gehør for musik og rytme, for dengang var det næsten temmeligt umuligt at træffe en landsbyspillemand, der kunne læse og spille efter noder.
Som følge heraf blev alle datidens danse spillet efter hukommelsen, og gik i arv fra generation til generation.
Det var ikke noget ringe forråd af melodier spillemændene rådede over, thi de måtte aldrig kunne sættes i forlegenhed af deres publikum.
Kilde: Asta til Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 – 1990.--SOC 20. jan 2013, 15:54 (CET)
