Bakkegård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Bakkegård, Vester Lyng pr. Nykøbing Sjælland, matr. nr. 107a.

Gården ejes af enkefru Bolette Marie Kristine Hansen, der er født i Rørvig 14. august 1900. Hun er enke efter avlsbruger Johan Vitus Hansener født i Ebberup i Soderup sogn den 15. juni 1895. Han døde i 1944.

Han overtog ejendommen 1937. Han var Hegnsynsmand for Nykøbing Sjælland kommune, samt vandsynsmand og i bestyrelsen for Andelsmejeriet Billesborg. Han plantede 70 frugttræer i 1943. Hans forældre, Ane Marie og Niels Peter Hansen, boede i Hvalsølille.

Bolette Marie Kristine Hansens forældre, Oline og Andreas Peter Nielsen, bor stadig i Rørvig, hvor faderen er fisker.

Arealet er på 18 tdr. land. Der er tidligst frasolgt 1½ tdr. land.

Besætningen er på 2 Frederiksborg heste, 6 malkekøer og 3 ungkreaturer af R.D.M., samt 8 svin.

Stuehus og stalde er opført i 1800, vaskehus og svinehus i 1915, hønsehus i 1938 og vognport i 1943. Bygningerne er grundmurede og tækkede med strå, undtagen vaske- og svinehus, der har teglstenstag. Stuehuset er opført af cementsten udvendig, og har lervæg indvendig. Udhusene er opført af beton. Der er indlagt elektrisk lys og kraft.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 23. nov 2011, 16:17 (CET)