Poul Nielsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Poul Nielsen, hotelejer og vognmand, Lumsås, Odsherred.
Lumsås Hotel ca. 1935 set fra kirketårnet. I baggrunden Havegården og til højre Smedehuset, hvor der i 1800 tallet var smedie. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Han er født 18. februar 1872 i Klint.

Som ganske ung var han ved landbruget.

Efter et kursus på Vallekilde Folkehøjskole, og senere to delingsførerkurser, blev han gymnastikleder på Bornholm, hvor han traf sin hustru.

Senere blev han den første gymnastikleder i det nye Lumsås Forsamlingshus.

Ved giftemålet 1908 med Emma købte parret jord i Ebbelykke, og byggede en landejendom, som de drev i 16 år.

Derefter købte de Lumsås Kro og Hotel omkring 1924, som de drev i 20 år.

Ved siden af hotellet drev Poul Nielsen i nogle år en vognmandsforretning.

Mens han havde landbrug var han i bestyrelsen for Højby Husmandsforening.

Han var i bestyrelsen for Lumsås Andelsmejeri.

Ved afståelsen af hotellet købte parret "Elmely" i Lumsås.

Hustruen døde 1951.

I ægteskabet er en datter, som bor i Californien.

Emma Nielsen døde 21. januar 1951.

Poul Nielsen døde i januar 1969.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 22. januar 1951 og 11. februar 1957 og 14. februar 1962 og 24. januar 1969.--SOC 29. okt 2013, 15:35 (CET)