Asmindrup Skytteforening
Asmindrup Skytteforening, 35 kreds, Asmindrup, Odsherred.
Stiftet 1903.
Den fik en usædvanlig start, for en søndag samme år sprang skydehuset i luften med et brag, der hørtes flere kilometer bort.
Skytterne var netop i gang med skydningen, og flere af dem blev alvorligt kvæstede, og måtte på sygehuset. det var dengang man selv fremstillede patroner, og krudttønden havde stået inde i skydehuset.
Der havde været skytter før i sognet, før Nr. Asmindrup, men de havde været tilsluttet Vig og Asmindrup 20. kreds.
Da der nu var bygget et forsamlingshus indbød man til møde her den 2. februar 1903, og vedtog en forening.
Den gamle protokol nævner ikke noget om gymnasterne var med, men i de følgende år kan det ses, at både skytter og gymnaster leder foreningen.
+
Oprindelig Asmindrup Skytte- og Gymnastikforening.
En af medstifterne var August Larsen, Nr. Asmindrup, der havde været vognmand, men kom til Odsherreds Jernbane som portør ved Nr. Asmindrup Station.
1931 den 25. februar skilte gymnasterne sig fra, og dannede Nr. Asmindrup Gymnastikforening.
Skytteforeningen fik 75 kroner af kassebeholdningen på 203 kroner, foruden fanen og riflerne, men i tilfælde af opløsning skulle gymnastikforeningen have alle kontante penge.
1935 optog man en ny sportsgren, nemlig ringridning.
+
Formand til 1969 var sadelmager Ejvind Nielsen.
1969 den 4. november, på generalforsamlingen i "Kig Op", valgtes kassereren, entreprenør Jørgen Christensen, Nr. Asmindrup, til ny formand.
Kassereren Flemming Madsen oplyste, at der var en omsætning på 5.003,00 kr. med en kassebeholdning på 3.260,00 kr.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. november 1969 og 23. oktober 1972.--SOC 12. aug 2013, 22:23 (CEST)