Johannes Hansen
Johannes Hansen, handelsmand og husmand, Engelstrup, Grevinge sogn, Odsherred.
Han er født 1888 i Engelstrup.
Han blev gift 1908 med Jensine, der er født 1885 i Grevinge sogn.
Da han stiftede eget hjem købte han hus i Grevinge.
Samtidig overtog han en bånd-sno-forretning med snoede halmbånd efter hans farbroder, og oparbejdede en stor forretning indtil udviklingen løb fra dette.
Under 1. verdenskrig var han tillige tørvefabrikant.
Derefter købte han et husmandssted i Engelstrup, som han i tidens løb købte mere jord til, så han kom op på 16 tdr. land.
Han måtte i perioder supplere indtægterne ved at arbejde ude omkring.
Han var i to perioder medlem af sognerådet.
Han var formand for svinenævnet, da der var svinekort.
Han kom i bestyrelsen for husmandsforeningen, og blev også formand i 10 år, hvor han også i flere år var formand for ungdomsudvalget.
I ægteskabet er tre børn, hvoraf den yngste datter bor hjemme, mens den ældste bor i Egebjerg, og sønnen er præstegårdsforpagter i Grevinge.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. december 1955 og 4. februar 1958.