Søndergård, Klint
Søndergård, Klint, Nykøbing Sjælland, matr. nr. 2a.
Gården var ejet af Marie Elisabeth og Jens Laurits Jensen.
Jens Laurits Jensen er født 23. december 1874 i Egebjerg, som søn af gårdmand Peter Jensen, og hustru Ane Margrethe, født Larsen.
Han blev gift 1900 med Marie Elisabeth, der er født 17. november 1876 i Gudmindrup, som datter af husmand Jens Olsen, og hustru Hanne Marie, født Johansen. Som ung var hun på Vallekilde Folkehøjskole, derefter tjente hun på Vejstrup præstegård på Fyn. Hun var medlem af menighedsrådet, og i bestyrelsen for sygeplejeforeningen.
De første 15 år af ægteskabet havde de ejendomme i Mørkøv og Værslev, hvorefter de købte Søndergård i Klint.
Jens Laurits Jensen blev tidligt ramt af en nervelidelse, men med hustruens hjælp fik de klaret bedriften.
Jens Laurits Jensen døde 26. november 1936.
Gården ejes derefter af sønnen Thorvald Jensen, der overtog gården efter forældrene. Han var bestyrer fra 1933 til 1934, forpagter i 1935, og blev selvejer 1936.
Han er født i Asmindrup 18. januar 1906.
Han er gift med Ida Marie Jensen født i Egebjerg 7. januar 1911.
Arealet var på 70 tdr. land, men der blev frasolgt 4 tdr. land i 1935.
Besætningen er på 4 heste og 2 plage af belgisk race, 20 malkekøer og 10 ungkreaturer af R.d.M. samt 15 svin.
Gården har malkeanlæg og elektrisk lys og kraft samt eget vandværk.
Ejendommen er udflyttet fra Klint by i 1839, og bygningerne er opført på den nuværende plads samme år med undtagelse af laden, der er nybygget 1940. Bygningerne er senere ombygget, og der er opført svinehus 1900 og hønsehus 1936.
Thorvald Jensen har været på Antvorskov Højskole 1926, og været brandfoged siden 1939. Han er tillige bestyrelsesmedlem i flere foreninger.
Han drev gården til den blev solgt til udstykning af sommerhusgrunde, og delvis nedrevet.
Hans bror, Frede Jensen, blev senere førstelærer i Tengslemark Skole 1940. Han var den første i Klint, der tog en læreruddannelse.
Sønnen Johannes Jensen fik af forældrene et stykke jord, og etablerede Aspargesgården.
Marie Elisabeth Jensen døde 16. april 1957.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 17. april 1957. - Arkivalier Online 2016.--SOC 29. nov 2011, 15:23 (CET)