Vig Forsamlingshus

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Vig Forsamlingshus - før 1943.
Vig Forsamlingshus i Odsherred blev bygget af et Aktieselskab 1881, da der var "Trang til en Møde- og Gymnastiksal".

Man syslede først med at oprette et "øvelseshus", og man blev tilbudt en grund, hvor senere Vig Kros store sal blev bygget, men det blev jo ikke til noget.

"Øvelses- og Forsamlingshuset" i Vig havde ellers en tilsvarende historie som Stenstrup Forsamlingshus.

Det var i starten et simpelt forsamlingshus med en sal på 12x7,5 meter, og et par mindre værelser. Foruden kontante bidrag gav mange også mursten, brædder og grus, kalk, samt egen arbejdskraft.

Huset var indrettet med ribber langs væggene, og man gav selvfølgelig plads til den lokale skytteforening, der var blevet oprettet efter den nationale katastrofe i 1864, og hvor unge mennesker samledes til øvelser i skydning og gymnastik.

Efter en tidligere mindre Omforandring foretoges 1914 en stor Udvidelse, hvorefter Mødesalen er den største paa Landet i Ods Herred.

1957 fik man anskaffet et fast højttaleranlæg, så der bliver to højttaler i den store sal, en på balkonen, og en i hver af de to stuer. det kostede omkring 4.000,00 kr., og man fik kommunalt tilskud på 1.500,00 kr., samt bidrag fra forskellige foreninger.

Skønt Forsamlingshuset er blevet overmaade flittig besøgt, har aktionærerne dog aldrig kunnet glæde sig ved noget Udbytte, idet der ingensinde er blevet Overskud.

1982 den 29. maj - på en ekstra generalforsamling - er den selvejende institution Vig Forsamlingshus blevet dannet, og dermed har man et "rigtigt" forsamlingshus, for det har man - på papiret - hidtil været i tvivl om.

Man regnede med forsamlingshuset var et interessentselskab, men i andre officielle papirer stod det registreret som et aktieselskab, men der er dog aldrig indbetalt en aktiekapital.

Nu er den sag så klaret, og forsamlingshuset har allerede fået 200 medlemmer, der hver især betaler et kontingent.


Formænd:

Formand 1907-1911 var Peter Jens Petersen, Vig.

1971 var formanden gårdejer Jens Poulsen, Bognæs.


Værter:

1917-1939 er Jens Jensen og hustru værtsfolk.

På et tidspunkt er fhv. Gaardejer P. Olsen Vært i Forsamlingshuset.

Indtil 1975 Agnete og Knud Nielsen.

1975 den 1. november Inga og Jørgen Larsen, Nørrevangsvej 41, Rørvig. Jørgen Larsen er kolonialog isenkrammeruddannet hos Christoffer Larsen, Rørvig. Inga Larsen har i mange år arbejdet hos slagter Larsen i Rørvig.

1982 den 1. marts fik forsamlingshuset nye værtsfolk, Hanne og Rud Petersen, Nykøbingvej 15, Høve Pindal, der afholdt reception den 27. marts.

Det bliver mest Hanne, der står for forsamlingshuset, mens Rud Petersen passer sit arbejde som telefonmontør, og parret bliver boede i Høve Pindal, mens lejligheden i forsamlingshuset bliver inddraget til kontor, lagerrum og slap-a-stue.

+

Kilder:

Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918.

Forsamlingshuse i Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.

Frugtavler Herman Jensen, Hønsinge, oldebarn til præstegårdsforpagter Niels Jensen, 1962.

Holbæk Amts Venstreblad 6. februar 1957 og 6. februar 1971 og 24. september 1975 og 23. marts 1976 og 1. februar og 22. marts og 29. maj 1982.--SOC 12. jun 2013, 17:28 (CEST)