Niels Valdemar Eriksen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Niels Valdemar Eriksen.
Niels Valdemar Eriksen, tømrermester, Asmindrup, Odsherred.

Han er født i Lestrup, Egebjerg sogn den 13. juni 1880, som søn af gårdmand Morten Jensen og hustru Ane Kirstine Rasmusdatter.

Lærte 1897-1901 hos tømrermester Niels Peter Larsen, Yderby, gik på Vallekilde Folkehøjskoles håndværkerafdeling vinteren 1904-05.

Arbejdede som svend hos tømrermester Carlsen, Knabstrup, Hans Nielsen, Blæsinge pr. Havrebjerg, og hos Svend Johansen, Asnæs.

Han blev gift 4. marts 1908 med Marie, der er født 1882 på Ryegård i Egebjerg sogn, og parret kendte hinanden godt, for de gik begge i Bøsserup Skole.

De første år af ægteskabet boede de på Ryegård, da Eriksen byggede en ny lade til sin svigerfar.

Etablerede sig i Nr. Asmindrup den 1. marts 1909, idet han overtog den af tømrer og hjulmand Peter Christiansen i 1897 grundlagte forretning.

Har haft tømrerarbejdet ved opførelsen af funktionærboliger til Nykøbing Sindssygeanstalt (Amtshospitalet), Asmindrup Præstegård, en tilbygning til Nr. Asmindrup Skole, og flere af egnens større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme og villaer, samt ved Restaurering af Asmindrup Forsamlingshus.

Eriksen er medlem af bestyrelsen for Mesterforeningen for Bygningshåndværkere i Holbæk amt.

Medlem af Asmindrup Menighedsråd. Formand for Børneværns-udvalget. Medlem af Asmindrup Skolekommission.

Medlem af håndværkerforeningens bestyrelse.

Medlem af repræsentantskabet for Landmandsbanken Nykøbing Sj.s afdeling.

Medlem af bestyrelsen for Asmindrup Transformatorforening.

Vurderingsmand for Husmændenes Brandkasse og for Husmændenes Kreditforening.

Han mistede hustruen 1958.

I ægteskabet er 7 børn, hvoraf to sønner driver forretningen videre. Tre gifte døtre bor på egnen, en søn er overbetjent i København, og en datter er gift med en politibetjent i Hillerød.

Niels Valdemar Eriksen døde 1. januar 1962.


Kilde: Det Danske Landhåndværk, byggefagene, bind III, Kulturhistorisk Forlag, Odense. - Arkivalier Online 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 25. februar 1985 og 2. januar 1962.--SOC 18. okt 2012, 15:36 (CEST)