Tuemosegård
Tuemosegård, Lestrup pr. Bråde, matr. nr. 1a.
Gården blev på et tidspunkt ejet af Hans Hansen, Lestrup.
Gården blev overtaget 1929 af Svend Frederiksen født i Kirke Helsinge 25. april 1895.
Hans hustru, Esther Judit Frederiksen, er født i Sundby 21. maj 1900.
Arealet er på 40 tdr. land.
Besætningen er på 6 belgiske heste, 16 malkekøer og 10 ungkreaturer af R.d.M. samt 20 svin. Flere hopper og malkekøer har hjemtaget både 1. og 2. præmie fra lokaldyrskuerne i Nykøbing Sjælland og Jyderup, såvel som fællesskuerne i Ringsted.
Der er indlagt malkeanlæg 1939, elektrisk lys og kraft 1938, ligesom gården har eget automatisk vandværk. Den er udflyttet fra Lestrup by 1783. Stuehus såvel som ko- og hestestald er opført dette år og laden 1909. Der er opført svinehus 1915. Stuehuset er restaureret 1926 og blev undermuret 1944.
Svend Frederiksen har været på Ryslinge Højskole 1914-15, og på Sydsjællands Landbrugsskole 1919-20 samt på Askov Højskole 1921-22.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 10. dec 2011, 14:35 (CET)