Strandstræde

Fra odswiki
Version fra 17. jul 2015, 15:50 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Vej i Nykøbing Sjælland - førte i tidligere tider direkte til stranden via Skibningsvej (Skibsbrovej ?) over det nuværende sporterræn.
Strandstræde ca. 1912 – Nr. 2 bygning fra venstre bag manden i billedet var på et tidspunkt mejeri og osteri, formentlig midt i 1800- tallet. – Fotograf: Ukendt.

Her var ud- og indskibning af varer, som foregik her da byen ikke havde nogen havn.

Når f.eks. købmændene skulle afskibe korn, kørtes dette først i specielt indrettede vogne med høj vognbund ca. 600 alen ud i fjorden. Her blev det omladet i pramme, der sejlede ud til de opankrede skibe.

Denne langsomme og kostbare måde gjorde det vanskeligt for købmændene i Nykøbing at konkurrere med Holbæk og Kalundborg.

1837 satte byfogeden, kancelliråd Bang, sig i spidsen for at få bygget en havn, og det blev i første omgang til en skibbro, som var færdig 1840. Det satte gang i en vældig udvikling i skibsfarten, og mærkelig nok har Bang ikke fået en gade opkaldt efter sig.

Gaden synes at have været bebygget langt tilbage, og de nu stående huse har da også i forhold til Nykøbings øvrige bebyggelser samme alder.

Gaden blev som den øvrige del af området øst for torvet raseret af en brand i 1837. Da bebyggelsen i Strandstræde var fritliggende blev dog kun et enkelt hus på gadens østside helt udbrændt.

Der synes ikke at have været en accisebod i Strandstræde, og gadens betydning som indførselsvej må derfor antagelig være uden betydning i den periode vi kender fra brandtaxeringerne.

Strandstræde præges i dag meget af at være gennemkørselsgade for trafikken langs jernbanen, en situation der er opstået det sidste 10-år i 1900-tallet, for før da var gaden nærmest "blind", og kun en enkelt cykelsti satte den i forbindelse med jernbanepladsen.

Strandstrædes betydning tidligere var til Odsherreds Jernbanens remise og rangerterræn.


Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989. - Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn. - Holbæk Amts Venstreblad 29. juni 1060.--SOC 20. jun 2012, 16:12 (CEST)