Nykøbing Sjælland havn

Fra odswiki
Version fra 8. okt 2011, 08:36 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Nykøbing Sjælland havn er anlagt på en lille holm, lille Ringholm, i 1840-erne. Før den tid foregik al udskibning af varer til byen på den måde, at skibene sejle...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Nykøbing Sjælland havn er anlagt på en lille holm, lille Ringholm, i 1840-erne.

Før den tid foregik al udskibning af varer til byen på den måde, at skibene sejlede så langt ind de kunne komme, hvorefter varerne lossedes over i fladbundede pramme, og inde fra land kørte så særligt byggede vogne ud og hentede godset ind til land. Dette forgik fra Strandstræde, som er byens ældgamle udskibningsvej.

I begyndelsen af 1830-erne begyndte Magistraten at arbejde med anlæggelse af en virkelig skibshavn, og borgerskabet måtte forpligte sig til at deltage i udgifterne enten ved kontant betaling, eller ved at levere arbejde.

I begyndelsen af 1840-erne blev det alvor, og der kørtes ny fyld på den lange dæmning ud til øen, hvor havnen skulle anlægges.

I 1860 blev østre stenmole bygget, og der opførtes et saltværk nede ved havnen af 3 borgere i byen, men driften måtte indstilles i 1895.

Trafikken på havnen voksede stadig, og var i 1876 følgende:

I indenrigsfart var indklareret 141 skibe.

I udenrigsfart var indklareret 56 skibe.

Havne og bropenge udgjorde tilsammen 7500 kr.

Til byen hørte 25 fartøjer med en samlet drægtighed på 1729 tons.

I Roskilde stiftedes i 1858 et aktieselskab med det formål at fremme trafikken på Isefjorden, og flere borgere i Nykøbing tegnede aktier heri.