Grundtvigsvej 3

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Grundtvigsvej 3 i Nykøbing Sjælland.

Det er længen til ejendommen Algade 19, som glarmester Bøeg opførte 1882.

År 1900 blev hjørneejendommen overtaget af købmand og farvehandler Oluf Lausen, der siden erhvervede den ældre længe op mod Grundtvigsvej, og indrettede den til farvelager og kafferisteri.

Hvor senere "Nøgle- og hælebaren" lå, var der en port ind til gården og lagrene.

Men efterhånden som Oluf Lausen erhvervede de to tilstødende ejendomme, Grundtvigsvej 3, fik han adgang til smøgen mellem nummer 3 og 5, og kunne komme bag ind ad denne.

1944 den 11. maj åbnede en ny specialforretning i byen, da grossist Ernst Hansen, København, åbnede "Ostebørsen". Han ville handle med ost, konserves og salater.

Da en af købmand Oluf Lausens medarbejdere, B. Moesgaard, i 1949 overtog købmandsforretningen på hjørnet, overtog en anden medarbejder farvehandelen, og flyttede den til Brændergården.

1953 blev ejendommen købt af ostehandler Åge Hansen, der flyttede ind på 1.stesalen, og overtog "Ostebørsen" i længen, Grundtvigsvej nr. 3.

I nummer 3 er der to lejemål, og i det andet blev udlejet til læderhandler Gert Larsen, som senere åbnede forretningen "Nutidskunst", ikke at forveksle med "Nutidskunst" i Svanestræde.

Senere blev dette lejemål overtaget af Erik Berths Foto.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. oktober 1978 og "Det stod i" 10. maj 1969.--SOC 30. okt 2012, 17:03 (CET)