Stenstrup Andelsmejeri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Stenstrup Andelsmejeri, Stenstrupvej 52, Højby sogn, Odsherred.

Oprettet 9. mats 1891 - ombygget 1925 under medvirken af fhv. mejeribestyrer L. møller og stedlige håndværkere.

I 1931 havde mejeriet 101 leverandører med 600 køer - heraf ingen med over 20 køer og 55 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: Mejeribestyrer og 2 mejerister.

Formand i 1931: gårdejer Niels Jørgen Leth, Ryesgård, Stenstrup, formand fra 1922.

Bestyrer i 1931: Jens Petersen Roager, mejeribestyrer i Stenstrup fra 1929.

Formand indtil 1950 var Peter Larsen.

Stenstrup Andelsmejeri blev nedlagt i 1951 og andelshaverne overgik til Andelsmejeriet Billesborg.

Efter forfald som følge af, at mejeriet en længere overgang stod ubeboet, blev det endelig solgt.

1963 den 5. september købte dansk-argentinske Asger Justesen mejeriet. Han har siden 1936 haft sommerhus på Hønsinge Lyng.

Proprietær Busch-Petersens bror havde en uldstrikkervirksomhed i Argentina, og lærte der Asger Justesen, der er bankuddannet, klassificering af uld m.m., og Asger Justesen, der før havde været et par år i Spanien, fik nu i Argentina oprettet en større uldvirksomhed.

Hvad han vil med mejeriet er ikke afgjort, for Asger Justesen ville bare have et sted at slå sig ned, når han fik afviklet sine mange forretninger i Argentina.

1966 blev det overtaget af styrmand Carl Carlsen, der har gjort et stykke arbejde for at forbedre bygningerne, og forsøgte sig med minkavl, hvortil han købte 100 avlsmink.

Men Carl Carlsen solgte ejendommen og flyttede til Fuglede.

1967 den 23. januar er køberen plasticfabrikant Stanislav Olczyk, Amager.

Den 45-årige fabrikant med sin fantasi - hustru og to børn - flytter sin plasticfabrik fra Amager, og indretter fabrikken i den gamle mejeribygning.

Fabrikant Olczyk stammer fra Odsherred, idet han er født på en ejendom, der har hørt under Dragsholm.

Den nye fabrik skal fremstille spiraltråd i plasticovertræk, og selvom produktionen er stor, er den så automatiseret, at den er en-mands betjent.

Plasticfabrikken blev derefter overtaget af Rudolf Herman A/S.

1977 ansøgte firmaet Danish Design Group kommunen om tilladelse til at indrette en snedkervirksomhed med arbejde til 15 mennesker.


Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931, og Odsherred Lokalarkivs samlinger. - Holbæk Amts Venstreblad 29. november 1965 og 23. januar 1967 og 19. juli 1975 og 20. oktober 1977.--SOC 16. jun 2013, 20:05 (CEST)