Rørvig Kro og Badehotel
Rørvig Kro og Badehotel!
Rørvig Kro!
Rørvig Færgekro!
Ja, kært barn har mange navne, og Rørvig Kro og Badehotel har også haft nogle stykker, men hvornår den blev opført har det indtil nu ikke været muligt at finde ud af, men alt tyder på, at Rørvig Kro åbnede omkring 1886.
En halv snes år forinden, i 1876, havde myndighederne afslået en ansøgning om bevilling fra stedets tidligere ejer, som man ikke mente at kunne anbefale, med den tilføjelse "men vel en anden ansøger, idet en kro i Rørvig er meget ønskelig". Utvivlsomt havde afslaget sin årsag i at den pågældende ansøger havde ord for at drive brændevinsbrænderi.
Og behovet for en Kro var til stede. På daværende tidspunkt havde Lodsoldermandsgården fra gammel tid bevilling til gæstgiveri, og det var her de første kunstnere og forfattere søgte til, når de besøgte egnen. Her boede i 1870-erne malere som Vilhelm Kyhn og Vilhelm Melbye eller forfatteren Vilhelm bergsøe, der beretter om opholdet i sin roman "Bruden fra Rørvig".
Behovet blev ikke mindre efter at der i 1879 kom dampskibsforbindelse til Rørvig. Da jernbanen fra København til Frederikssund blev åbnet dette år, oprettedes en sejlrute herfra til Nykøbing Sjælland, som i sommertiden anløb Rørvig og landsatte passagerer for enden af bådebroen ud for Lodsoldermandsgården.
Kroen blev snart populær. Den søgtes både af stedets befolkning, og af sommerens strøm af turister. Således boede malerne Johan Rhode og Theodor Philipsen på kroen i sommeren 1894, og sidstnævnte kom her påny i 1908, hvor han malede strandengen neden for kroen. Johan Rohde var begejstret for stedet og anbefalede forfatter-vennen Henrik Pontoppidan at tage dertil; han ankom samme år til Rørvig med familien og flyttede ind i et lejet hus. På kroen mødtes han med de to malere.
I det hele taget var kroen tilholdssted for de første landliggere, og maler-hustuen Gerda Mols kunne senere fortælle at "Pontoppidan kunne byde på kaffe i den primitive kro, men når klokken nærmede sig 10, kom den gamle kromand, skruede petroleumslampen ned og sagde: "Ja, så lukker vi butikken", og så tøffede vi lydigt hjem".
Krohaven vendte ud mod fjorden, og ud over nogle forkrøblede træer, var her en pavillon, som bestod af et på fire slanke pæle hvilende spidst tag. Louis Levy beskrev det således i sin lille roman: Hele den lille by var oversvømmet af gæster; det var et liv, røre og rykind, og i denne glædens hal blev der danset, leet og musiceret - under osende tranlampers skær. Formentlig var pavillonen forløber for en større otte-kantet danse-estrade, der kom til i begyndelsen af 1900-tallet.Den var tegnet af arkitekten Julius Smith i 1892 til opstilling i Grønnehave skov ved Nykøbing Sjælland, men nedtaget i 1903 samtidig med at man dèr opførte Grønnehavehus.Det gamle dansehus flyttedes til Rørvig, hvor det genopstod som "Den Runde".
