Højby Hovedgade 25
Højby Hovedgade 25, Tårnhøj, matr. nr. 12d, Højby by, Odsherred.
På denne grund blev Savværket og Elektricitetsværket i Højby opført.
Fritliggende gadehus på hjørnegrund (ca. 10x11 m), grundmuret og med rejsningstage i forskellige variationer, alle med udhæng.
Indrettet med beboelse med udnyttet tagetage.
Bygningen er opført 1900 af Niels Peter hansen, der bag beboelsen, på den østlige del af grunden, oprettede Højby Savværk.
Højby lokale Elektricitetsværk blev ligeledes oprettet her på grunden omkring 1910-15, hvor det i starten fungerede på overskudskraft fra savværkets turbine.
Husets grundplan er et langhus med langside mod Højby Hovedgade. ved fremspringende hjørnetårn og hjørnerisalit, beggei to etager ved vestgavlen, opnår denne karakter af hovedfacade. Murene er opført i blank mur, røde sten over en fremkraget, støbt sokkel og muret glat til tagudhæng. Tagfladerne er hængt med romertegl, og udhængene båret af fint udskårne og stafferede stikbjælker. I rygningen en ny blankmuret skorstenspibe i røde sten.
Ejendommen ejedes på et tidspunkt af vognmand Verner Olsen.
Derefter overtages ejendommen 1971 af Elna Jensen, Højby Kro, efter hun havde afstået kroen.
Kildehenvisning: Højby by og jorder udgivet af Trundholm kommune og Planstyrelsen 1987. - Holbæk Amts Venstreblad 23. marts 1971.--SOC 9. maj 2012, 14:44 (CEST)