Grevinge Telefoncentral

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Grevinge Telefoncentral, Grevinge, Odsherred.

Centralen oprettedes 1911 ved deling af Herrestrup Telefoncentral, og den fik til huse i en ejendom tilhørende Johs. Pedersen, der et par år før havde bygget hus.

Her forblev centralen til den blev automatiseret 1968, og derefter atter slået sammen med Herrestrup Telefoncentral i en ny bygning nær Herrestrup Skole.

1. januar 1959 måtte Johs. Pedersen vige pladsen, efter et par års dispensation fra aldersgrænsen.

Imidlertid blev stillingen overtaget af hans yngre hustru, Marie Pedersen, der ansatte sin mand som medhjælper, så han nåede at holde 50-års jubilæum.

Johs. Pedersen er født 15. oktober 1885, og er uddannet tømrer.

I starten havde centralen 25 abonnenter, men 160 ved overgangen til fuldautomatiseringen.

Som medarbejdere de sidste år har man haft Karen Petersen, Grevinge og Asta Nielsen, Fårevejle.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. marts 1968 og 11. oktober 1975.--SOC 13. sep 2013, 15:38 (CEST)