Skjold

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Skjold, Nykøbing Mineralvandsfabrik, Nykøbing Sjælland.

Fabrikken lå oprindelig på Grundtvigsvej, hvor senere Tuborgdepotet fik til huse.

Men også i Grønnehavestræde 2 har der været mineralvandsfabrik.

Bygningerne i Grønnehavestræde 2 er ombygget til beboelse omkring 1920, og i ejendommen, der tidligere bar navnet "Bryggergården", blev fundet en flise under ombygningen, som bar navnet "Skjold", men hvor den er forsvundet hen vides ikke.

Når der på gamle sodavandsflasker står "Skjold Nykøbing Mineralvandsfabrik", så kan der være tale om en sammenslutning, og at Skjold-afdelingen har haft til huse i Grønnehavestræde 2 en overgang.

En af kuskene dengang var parcellist Laur. Nielsen, Tengslemark.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 5. marts 1970.