Niels Christensens saga

Fra odswiki
Version fra 7. mar 2013, 14:05 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Niels Christensens saga, Plejerup, Grevinge sogn, Odsherred. Om Niels Christensen skriver degnen Lyder Sørensen Høyer om bonden, der ved mageskifte fik en g...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Niels Christensens saga, Plejerup, Grevinge sogn, Odsherred.

Om Niels Christensen skriver degnen Lyder Sørensen Høyer om bonden, der ved mageskifte fik en gård i Plejerup, at han kan kaldes Stamfader i disse tider. Hvad der ligger i den bemærkning skal vi komme tilbage til.

Fortsætteren af Grevinge sogns historie, lærer Ferd. Pedersen-Blidstrup, spinder videre i 1921-udagaven af bogen "Niels Christensens saga. (anf. bog s. 284).

Men nu til selve sagaen:

På særdeles romantisk vis bortførte Niels Christensen sin elskede, der lod sig hejse ned fra et vindue til ham, der ventede nedenfor med sin hest (der må jo have været flere med i deres komplot, som man ser)!

Det var under krigen med Sverige - det har været under Den Store Nordiske Krig 1700-1721, at det foregik.

På vejen til Sjælland blev de antastet af en fjentlig rytter - siges det - men Niels var en tapper helt, der fik skudt denne fjende, og tog hans hest til sin "fæstmø".

Så kom parret lykkelig og vel til Vig, hvor de sikkert er blevet viet sammen (måske papirløst), og hvor Niels Christensen fik en gård i fæste, som han dog i 1714 skal have mageskiftet med Niels Thomasen Kynemundt, og derefter fik en gård i Plejerup (gl. nr. 5 og også nr. 5 i den "nye" matrikel).

Her levede han til sin død i 1751, men hans kone overlevede ham i adskilleige år, og - siges det: "Da hun lå på det sidste, fantaserede om hin ungdomsbegivenhed, og sagde, at hun havde fanget kuglerne i sit forklæde, ellers havde de ramt hendes Niels"!

Hvis frugtbarhed er en målestok for ægteskabelig lykke, så har det været et lykkeligt ægteskab, idet de fik mange børn.

Samtidig med Niels Christensen havde gården i Plejerup, var der to sønner, der havde hver sin gård i byen, nemlig Christen på gård gl. nr. 2 (matr. nr. 3), og Thomas på gård gl. nr. 4 (matr. nr. 1). En tredie søn, Lars, Fik gården nr. 5 efter sin fars død, og den gik videre i hans slægt.

Det er nok, hvad Lyder Sørensen Høyer, og samstemmende med ham også lærer Ferd. Hansen-Blidstrup bemærker, at Niels Christensens slægt er meget talrig i Grevinge sogn, der kan gøre ham fortjent til prædikatet "Stamfader".

Skrevet af: Oscar Udsholt.


Kilde: Arilds Lokaltidende nr. 2 - 1982.--SOC 7. mar 2013, 14:05 (CET)