Frants Vilhelm Trojel

Fra odswiki
Version fra 15. aug 2011, 12:04 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ''''Frants Vilhelm Trojel''' Frants Vilhelm Trojel, som var en dansk økonomisk forfatter, blev født 27. februar 1746, og døde 10. oktober 1819. Han var søn af en præst ti...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Frants Vilhelm Trojel

Frants Vilhelm Trojel, som var en dansk økonomisk forfatter, blev født 27. februar 1746, og døde 10. oktober 1819.

Han var søn af en præst til Vissenbjerg på Fyn, Thomas Trojel (født 1702, død 1769) og Elisabeth fodt Ancher (født 1733, død 1793), søster til professor Peder Kofod Ancher, som var født i Fuglevig Præstegård.

Efter sammen med sine brødre, Peter Kofod Trojel og Peder Magnus Trojel at være blevet undervist i hjemmet dimmiteredes han af sin ældre broder, Jacob Kofod Trojel, til Københavns Universitet 1762, blev alumne på Valkendorfs Kollegium, og tog 1766 teologisk eksamen, men forlod studierne for at blive landmand. Efter han nogle år havde været forvalter på Billeskov ved Assens, og på Annebjerggård (Anneberg) og Ellingegård i Odsherred på Sjælland, udnævntes han 1781 til kongelig inspektør ved de nye indretninger i Odsherred, og 1790 tillige til forvalter ved det kongelige gods samme sted. På dette gods foretoges i hans bestyrelsestid store forbedringer, idet hovedgårdene blev forsynet med nye bygninger, deres jorde udskiftedes og hensigtsmæssig drift blev indført, hvorpå de bortforpagtedes uden tiende og hoveri, mens samtidig landsbyerne blev udskiftet på en så fortrinlig måde, at udskiftningen i Odsherred ansås for den bedste i Danmark.

(mere kommer)