Kr. Killemose
Kr. Killemose, højskolelærer, Vallekilde, Vallekilde sogn, Odsherred.
Han er født 1888 som landmandssøn fra Henne i Vestjylland.
1907-08 var han elev på Vallekilde Folkehøjskole, og det var her han besluttede sig for at blive højskolelærer.
Det havde han dog ikke råd til, så han tog job som minearbejder i Ivigtut i Grønland.
Derefter var han på Askov Højskole i tre vintre, hvor han lagde hovedvægten på dansk, gymnastik og historie.
Disse tre fag underviste han i på Grundtvigs Højskole i Kongens Lyngby.
1923 kom han til Vallekilde Folkehøjskole, og fik et tæt samarbejde med Uffe Grosen.
Han blev gift med Grethe.
Kr. Killemose tog sig i mange år af delingsføreruddannelsen.
Han rejste meget rundt til delingsførermøder, og stævner her i landet, og i de andre nordiske lande. Som helt ung var han i Amerika, og det var på Niels Bukhs store udenlandsrejse i 1923, hvor Kr. Killemose var med som sekretær og korrespondent til en række aviser.
Kr. Killemose gik på pension som 66-årig.
I ægteskabet er to døtre og en søn. Døtrene bor begge i Broager i Sønderjylland, og sønnen er gårdejer Knud Erik Killemose i Kundby.
Kr. Killemose døde den 2. juli 1974 i en alder af 86 år.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 3. juli 1974.--SOC 20. feb 2013, 16:48 (CET)