Hølkerup Autolakering
Autolakeringsværkstedet, Brådevej 21, Hølkerup, Egebjerg sogn, Odsherred.
Smeden søn, Brådevej 25, Carlo Hansen, købte i 1951 et stykke jord fra Oldhøjgård, lige nedenfor Gadebakken i Hølkerup, ved siden af købmandsforretningen, hvor han byggede et autolakeringsværksted.
Han havde 3-4 folk ansat, rettede skader op, og lakerede biler for folk fra hele Odsherred.
Det gik godt en snes år, men konkurrencen blev for stor, da værkstedet lå lidt for "langt ude".
1973 solgte han til en snedker, men det gik ikke.
1975 solgte han til et par unge smede, som heller ikke kunne få det til at løbe rundt.
1977 blev det solgt på tvangsauktion til Combi Camp i Herrestrup, som havde det en del år.
Så blev det solgt til en virksomhed der producerede æggesorteringsmaskiner, men det varede ikke ret længe.
Bygningen blev handlet et par gange mere, inden den blev forladt, og gik i forfald.
Kilde: Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 21. nov 2012, 14:23 (CET)