Frede Danielsen
Frede Danielsen, turist- og rutebilvognmand, Sygehusvej 8, Nykøbing Sjælland.
Han er født i Nykøbing Sjælland 12. november 1918 som søn af cykelhandler og mekaniker Carl Julius Danielsen og hustru Anna Mariane, født Nielsen.
Hans far Carl Julius Danielsen havde i mange år værksted i Havnegade, hvor Sillehoved har forretning, og her var han med indtil han kom på værkstedet hos FORD i 7-8 år, inden han blev rutebilchauffør.
Han begyndte som chauffør hos rutebilvognmand Rudolph Jørgensen, som kørte "Busruten: Nykøbing Sj.-Egebjerg-Holbæk", og overtog forretningen 1969, som også havde en betydelig del turistkørsel.
Efter Vestsjællands Trafikselskabs start 1. august 1980, kørte firmaet også på andre ruter.
Frede Danielsen nåede at køre over 30 år på "Busruten: Nykøbing Sj.-Egebjerg-Holbæk".
Frede Danielsen døde 19. august 1981.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. august 1981. - Arkivalier Online 2012.--SOC 27. okt 2012, 13:20 (CEST)