Kildestræde 34 - 36
Kildestræde 34 - 36, matr. nr. 147a, 147b, Nykøbing Sjælland.
Bygningen er opført omkring 1870, og er med sin facadebearbejdning sammenlignelig med Kildestræde 40, samt flere bygninger i Algade.
Det er et seks fag langt gadehus, grundmuret over høj sokkel mod gaden, i en etage, og med opskalket heltag.
Indrettet med to beboelser med værelser under tag.
Bygningen er opført i flensborgsten over fremkraget, pudset og brunmalet, sokkel.
Gadesiden er opført med en pudset og refendfuget brystning, afsluttet af profileret vinduesbånd, og murværket herover blankt med ryggede fuger. Siden står i dag lys malet.
Gårdsiden står skuret og lysmalet.
Taget er omlagt fra tegl til bølgeeternit med udhæng i gavle og langsider. En skorstenspibe i rygningen er nedtaget, og i begge tagflader er ilagt ovenlysvinduer.
Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn.--SOC 29. jun 2012, 15:49 (CEST)