Grevinge kirkegård

Grevinge gamle kirkegård er vel lige så gammel som selve Grevinge Kirke.

det er muligt, den fra begyndelsen har været noget mindre. Men begravelser ved kirken har en hellig handling, i hvert fald omkring 1250. Efter dette skulle mindst 20 slægtled være sænket i denne indviede jord.

I 1866 blev den næste kirkegård erhvervet. Men så stor pietet var der overfor den gamle gravplads, at det tog 25 år inden den første grav blev lagt. Men herefter gik det også så stærkt, at den tredie kirkegård måtte tages i brug allerede 1933.

Om den gamle kirkegård altid har været en "hegnet have", d.v.s., om kirkegårdsmuren er så gammel som selve kirken, ved vi ikke nu. der var fra gammel tid tre indgange til kirkegården, en smal låge mod nord og syd, og en bred indkørselsport mod vest.

Lyder Sørensen Høyer skriver, at lågerne skulle være så elendige, at køer og svin brød igennem, og svinene rodede i de friske grave.

I 1950 blev der opstillet en rødmalet port mod vest. At den var malet, må have gjort indtryk på befolkningen, siden beretningen herom har kunnet bevares. Iøvrigt var kirkegården på ubrugte steder groet til med nælder og andet ukrudt.

Udenfor kirkegården, hvor senere affaldsbeholderen og toiletterne lå, der lå engang kirkeladen.

Her samledes tiendekornet, der blev leveret i neg, og her blev det tærsket. Det aftærskede korn blev så opbevaret på våbenhusets loft, indtil det med fordel kunne sælges.

Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 12. feb 2012, 15:25 (CET)