Rørvig Kro og Badehotel
Rørvig Kro og Badehotel!
Rørvig Færgekro!
Ja, kært barn har mange navne, og Rørvig Kro og Badehotel har også haft nogle stykker, men hvornår den blev opført har det indtil nu ikke været muligt at finde ud af, men alt tyder på, at Rørvig Kro åbnede omkring 1881.
En halv snes år forinden, i 1876, havde myndighederne afslået en ansøgning om bevilling fra stedets tidligere ejer, som man ikke mente at kunne anbefale, med den tilføjelse "men vel en anden ansøger, idet en kro i Rørvig er meget ønskelig". Utvivlsomt havde afslaget sin årsag i, at den pågældende ansøger havde ord for at drive brændevinsbrænderi.
Og behovet for en Kro var til stede. På daværende tidspunkt havde Lodsoldermandsgården fra gammel tid bevilling til gæstgiveri, og det var her de første kunstnere og forfattere søgte til, når de besøgte egnen. Her boede i 1870-erne malere som Vilhelm Kyhn og Vilhelm Melbye eller forfatteren Vilhelm Bergsøe, der beretter om opholdet i sin roman "Bruden fra Rørvig".
Behovet blev ikke mindre efter at der i 1879 kom dampskibsforbindelse til Rørvig. Da jernbanen fra København til Frederikssund blev åbnet dette år, oprettedes en sejlrute herfra til Nykøbing Sjælland, som i sommertiden anløb Rørvig og landsatte passagerer for enden af bådebroen ud for Lodsoldermandsgården, der havde en samlingsstue, og detailudsalg for brændevin.
Indtil 1881 var der høkerforretning i den nuværende Rørvig Kro, og den ejedes af skibsfører L. Larsens enke, Sophie Larsen. Da der imidlertid mærkeligt nok aldrig har været nogen færgekro i denne skippernes og lodsernes by, fik hun den idé at oprette en kro.
Tilfældigvis havde en tidligere styrmand, Christian Jensen, fået samme idé, og det traf sig hverken værre eller bedre end, at de begge fik deres ansøgning om bevilling til at drive kro imødekommet af myndighederne.
Imidlertid var der ikke basis for to kroer på dette sted, men så fandt de den meget fornuftige løsning på sagen, at de giftede sig, og startede Rørvig kro sammen.
Chr. Jensen, som var den første kromand, holdt ud i 25 år, men så solgte han den til Carl Hansen, Næstved.
Han udvidede betydeligt, og byggede tårnet, der kom til at præge bygningen for eftertiden.
Efter Carl Hansen kom den populære københavnske restauratør Sander Kromand, som solgte til pianisten Laulund, og denne igen til Kaj Larsen.
Kroen blev snart populær. Den søgtes både af stedets befolkning, og af sommerens strøm af turister. Således boede malerne Johan Rhode og Theodor Philipsen på kroen i sommeren 1894, og sidstnævnte kom her påny i 1908, hvor han malede strandengen neden for kroen. Johan Rohde var begejstret for stedet og anbefalede forfatter-vennen Henrik Pontoppidan at tage dertil; han ankom samme år til Rørvig med familien og flyttede ind i et lejet hus. På kroen mødtes han med de to malere.
I det hele taget var kroen tilholdssted for de første landliggere, og maler-hustuen Gerda Mols kunne senere fortælle at "Pontoppidan kunne byde på kaffe i den primitive kro, men når klokken nærmede sig 10, kom den gamle kromand, skruede petroleumslampen ned og sagde: "Ja, så lukker vi butikken", og så tøffede vi lydigt hjem".
Krohaven vendte ud mod fjorden, og ud over nogle forkrøblede træer, var her en pavillon, Den Runde Dansepavillon, som bestod af et på fire slanke pæle hvilende spidst tag. Louis Levy beskrev det således i sin lille roman: Hele den lille by var oversvømmet af gæster; det var et liv, røre og rykind, og i denne glædens hal blev der danset, leet og musiceret - under osende tranlampers skær. Formentlig var Den Runde Dansepavillon forløber for en større otte-kantet danse-estrade, der kom til i begyndelsen af 1900-tallet. Den var tegnet af arkitekten Julius Smith i 1892 til opstilling i Grønnehave skov ved Nykøbing Sjælland, men nedtaget i 1903 samtidig med at man dèr opførte Grønnehavehus. Det gamle dansehus flyttedes til Rørvig, hvor det genopstod kendt som "Den Runde i Rørvig".
En datter af værtsparret, Karen Andersen, kunne i 1920-erne og 1930-erne huske, at kroen havde et stort personale om sommeren: 1 kok, smørrebrødsjomfru, 2 køkkenpiger og en masse koner, som kom på arbejde hver dag. En skulle vaske tøj, en anden skulle vaske glas, og så var der 2 karle. Der var også 5 tjenere, 1 buffist, og nogle drenge som gik med bakker over vejen, da der ikke var køkken på Estraden.
I 1923 blev kroen gennemgribende moderniseret og delvis ombygget ved hjælp af arkitekt Peter Ulstrup Hansen. Den mest iøjnefaldende ændring ved ombygningen blev tilbygningen med et tårn op langs facaden. Desuden blev der indlagt elektrisk lys i stedet for de karakteristisk lugtende karbidlamper. Et ønske om at lægge rindende vand ind måtte opgives, da byens lille vandværk ikke kunne klare trykket, så gæsterne måtte klare sig med servantestel og wc på gangen.
Det var så også her kroen skiftede navn til "Rørvig Kro og Badehotel".
Kroens grund gik i disse år fra fjordkysten og op til Nørrevangsvej. Bag kroen lå rejsestald med brede porte, og plads til mange heste. Når der var fest på kroen, kom bønderne kørende fra både Nakke og Nørrevang, og så stod hestene i stalden og blev passet af krokarlen.
Området var så stort, at der var plads til en stor tørreplads, urtehave, blomsterhave og frugttræer, mindes de børn der voksede op her. Inde i haven var en hel zoologisk have med en labyrint af indhegninger til forskellige fugle- og dyrearter: Høns og kyllinger, ænder og gæs, både vildænder og sjældne gåsearter, indhegninger med kaniner, bæverbassin og sølvræve i lange løbegårde. Indimellem alt det spankulerede et påfuglepar og små perlehøns. Også fasaner, duer, marsvin og en lille hest var der plads til, samt et par grise der blev opfedet med affald fra køkkenet og ølsjatter fra skænkestuen før de blev slagtet til jul.
En omfattende renovering efter århundredskiftet førte til et stilskifte. Kroen blev påny hvid udvendig og indvendig, med hvide parasoller, hvide møbler, hvide duge, og hvidklædt personale.
Gastronomien blev sat i højsædet, og foruden spiserestauranten blev indrettet særskilt café og selskabslokaler.
Det gav Rørvig en ny profil.
1924 til 1945 ejes kroen af Kay Larsen, men han døde.
1945 den 7. marts har enkefru Larsen solgt kroen til konditor Vilh. Otto Schmidt, Amagerbrogade 70, København. Købesummen er ikke oplyst. Det er heller ikke oplyst hvornår den nye ejer overtager kroen, men den skal sikkert drives videre med bestyrer. Handelen er ordnet ved Hemming Jørgensen, Rørvig.
1947 den 29. marts har kroejer Jens Fr. Petersen solgt kroen til fabrikant A. Nielsen, København, for 196.000,00 kr. I handelen indgår et mageskifte med en ejendom i København.
1956 fejrede Rørvig Kro og Badehotel 75 års jubilæum, hvor det begyndte fredag den 17. juli om aftenen med at kong Faruk, i skikkelse af en kendt sommergæst, ankom til Rørvig, og kørte op til kroen i et flot dollargrin, ledsaget af skønne damer. Han viste sig på kroens balkon, og slog kongeligt ud med armene.
1956 lørdag den 18. juli var der reception på kroen, hvor hotelejer Cai Dorvé og frue modtog gratulanter.
I dansepavillonen har man haft Ove Sopp og hans sopptimister til at spille og underholde. Udendørs har Skandinavisk Tivoli med bl.a. de flunkende nye radiobiler, præget festlighederne, ligesom Cirkus Royal har været på besøg i to dage.
1958 var kroen bortforpagtet til Elna Ilmark.
1958 den 3. september fik to søskende, Johannes og Tove Frølich, København og Randers, søn og datter af rentier Jens P. Nielsen, kroen ved hammerslag på en tvangsauktionen, som ufyldestgjorte parthavere med et bud på 126.000 kr., hvortil kommer omkostninger, der er anslået til 14.000 kr., men de kunne ikke stille den fornødne sikkerhed.
1958 overtog i stedet dem, som bød næsthøjest, og det var bagermester Viggo Larsen, gartner Anton Bøje, og fru Stence Jørgensen, alle Rørvig, der fik kroen som ufyldestgjorte parthavere.
1959 den 28 februar solgte de kroen med alle bygninger, og tilhørende ubebyggede grunde, til direktør Carl Gustav Förster (kaldet Busser) og Erna Förster, København, for 145.000,00 kr., og den forventes genåbnet til Påsken.
1960 blev serveringsstuen udsmykket med kakler og keramiske lysholdere af maleren Bjørn Wiinblad.
1963 den 19. januar er indrettet et keramisk værksted i et af kroens baghuse for vennen Bjørn Wiinblad.
Senere blev værkstedet videreført af lokale kunstnere som: Gunnar Palander og Gregor Steincke.
1965 den 8. juli har Gregor Steincke overtaget keramikværkstedet bag kroen efter Erna Førsters død.
1969 den 21. oktober har fru E. Förster solgt kroen til frk. Lissy Larsen, Pejsegården, men den officielle overtagelse sker først til nytåret 1. januar 1970.
Indtil 15. januar 1971 var forpagteren Bruno Lund, der overtog "Den Gyldne Hane" i Havnebyen på Sjællands Odde.
1974 den 1. januar forpagtede Jette og Jan Petersen kroen af Erna Förster. Jan Petersen var tidligere kok på kroen i fire år.
Krostuen drives fortsat videre på en et-års kontrakt af Piet Jall.
Discoteket kører også videre som hidtil under Søren Mejlbos ledelse.
Værelserne med plads til 18 gæster blev istandsat.
Kilde:
Uddrag af Kroen i Rørvig af Kurt Sørensen 2006.
"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. maj 1970.
Holbæk Amts Venstreblad 20. og 25. juli 1956 og 4. og 20. september 1958 og 26. og 27. februar 1959 og 19. januar og 21. marts 1963 og 8. juli 1965 og 21. oktober 1970 og 21. december 1974.
Odsherred Tidende 29. marts 1947. - --SOC 14. sep 2011, 13:21 (CEST)
