Højby

Topografi:

Højby er nok en af de ældste byer i Odsherred, men endnu på kortet over Odsherred tegnet 1771 af Casper Wessel for Det Kongelige Videnskabers Selskab, ses det at herredet tidligere har været præget af fjord-indskæringer, søer og moser i langt højere grad end i dag. Trundholm var dengang en vandholdig mose, der gennem århundreder havde været en stor indsø eller ligefrem en del af Sejerøbgten.

Nord for Højby lå Højby sø, dernæst Nygård sø, Paje Sø og Klinte Sø, desuden Sonnerup sø, Stenstrup sø, og flere andre. Moser og engstrækninger vekslede med sand- og lyngbakker.

Det kom naturligvis til at bestemme bebyggelsen, men oldtidsfolket fandt sig til rette her, for de gamle mosestrækninger var dengang fjorde og laguner med lavt vand, der muliggjorde fangst af fisk og skaldyr. Fund fortæller, at der levede mennesker her for 10.000 år siden.

Oldtidsfundene i Odsherred adskiller sig almindeligvis ikke meget fra tilsvarende fund andre steder i landet, men omkring Højby er gjort bemærkelsesværdige fund, først og fremmest Solvognen, hvis tilstedeværelse antyder, at her var oldtidsfolk. I hvert fald peger senere fund fra Jernalderen i den retning, for ved Nyrup i 1875 afdækkede man en grav med en 30-årig kvinde, og graven indeholdt rige smykker og bl.a. tilvirkede romerske guld- og sølvmønter. Det er åbenbart at rige gravfund som dette må have ting, som er kommet udefra gennem handel og sejlads til fjerne kyster.

Dette handelssamkvem tog til op gennem Vikingetiden (800-1000], og det er tænkeligt, at netop forbindelserne med omverdenen førte til, at flere og flere slog sig ned i Odsherred. Stednavnene synes for en stor dels vekommende at stamme fra denne periode, idet navneformer med endelsen -by eller -rup daterer sig fra Vikingetiden.

Dengang gik kystlinien tættere på Stenstrup, der formentlig lå i bunden af en lille vig, og det samme gjaldt sikkert Gudmindrup, hvor kystlinien nåede ind til bebyggelsen her. Mod Kattegat lå Holmstrup, Sonnerup og Nyrup umiddelbart ved kysten.

Selv for beboerne ved Højby var der utvivlsomt let adgang til havet. Sejerø bugt skar sig dybt ind i landet til Højby, og til Svinninge længere mod syd. Det er sandsynligt at vandene tidligere gennemskar landet ved Højby da bebyggelsen opstod.

Højby kom til at ligge ved det snævreste gennemsejlingssted mellem Sejerø bugt og Kattegat, eller ved vadestedet mellem to landområder, og det gjorde bebyggelsen betydningsfuld.

Sener lukkede gennemsejlingsstedet, men formentlig var Borren lidt vest for Højby oprindelig et befæstet anlæg fra den tidlige vikingetid, og skibe kunne sejle herind fra nord og syd.

Fund ved Højby antyder en gammel skibsbro her, og sagn fortller, at man kunne sejle helt ind til Ellingebjerg, der i "kong Hans tid" (0mkring 1500) skal have været en befæstet gård med volde og grave.

Da Højby kirke blev rejst i begyndelsen af 1100-tallet, tyder dens størrelse på, at Højby må have været en forholdsvis stor bebyggelse på den tid. Den mest dramatiske håndelse på denne egn fandt sted i 1100-tallet, nemlig: Dobbeltmordet i Højby kirke, det skal dog bemærkes, at man kender sagnet fra andre steder i landet, dog har fund gjort, at man mest tillæger sagnet Højby kirke.

Højby vokser:

På den tid boede der også adelsfolk i Odsherred, og der var opstået nogle hovedgårde rundt omkring Højby, både på "Borren" og i Højby på "Holtegård. Men der lå også hovedgårde andre steder i nærheden, f.eks. i Nygård, Stenstrup, Lumsås og Ellinge, der alle var nævnt i Roskildebispens jordebog fra 1370-erne.

Den tidligst kendte ejer af en hovedgård omkring Højby var domprovsten Jens Grand (siden kendt fra Ingemanns romaner), der 1288 skænkede sine ejendomme i Stenstrup og Lumsås til Roskilde bispestol.