Sjællands Rev

Fra odswiki
Version fra 19. aug 2018, 14:09 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) ("Flottweg:")
Skift til: navigering, søgning

Sjællands Rev, Gniben, Sjællands Odde.

Udsigt mod Sjællands Rev på Gniben 1930. - Foto: Søren Bay, Asnæs.

1961 i Holbæk Amts Venstreblad:

Står man på Gnibens stejle top, ses det for sejladsen så farlige "Sjællands Rev" skyde sig NV-ud i en udstrækning af 9 km, som en slags forlængelse af selve Odden.

Revet deles af Snekkeløbet og Yderdybet i inderrevet, mellemrevet og Rønnen.

Kun snekkeløbet, der er 460 meter bredt, er sejlbart, selvom der tæt ved findes puller med kun 2,4 m vand.

På revet bryder søen ved den mindste kuling, og der danne sig hvirvlende og farlige strømkoblinger.

Yderst på Rønnen rejser Sjællands Rev fyr sig med 4 m vand på en betonsokkel med et 15 meter højt, rødt jernstativ. På den store gasbeholder er der med sort malet: 314 meter, hvilket betyder, at der for ikke at underminere fyret er det forbudt at borttage sten indenfor den angivne afstand.

1896 blev fyret tændt første hang, og som gav 3 blink hver 15. sekund, og havde oprindelig i selve betonfundamentet indbygget 4 rør, hvori der løb nogle stålkugler, som blev bevæget af bølgeslaget, og derved frembragte en advarende tone.

Kuglerne i dette tågesignal er dog for længst rustet fast, og det ensomme ubevogtede fyr ligger nu hen uden andre lyde en bølgeslagets larm og søfuglenes hæse skrig.


Udviklingen:

Gaspåfyldningen foretoges tidligere af Fyr- og vagervæsenets inspektionsskibe.

Fyret brænder stadig ved gas i 1961, men nu er den gamle gasbeholder erstattet af et rum til moderne gasflasker, som fornyes hver 2.-3. måned af fyrpasser Olav Madsen fra Odden Havn.

Udenfor revet står desuden et sømærke, en hvid stumptønde med tre nedadvendte riskoste, og gennemsejlingen i Snekkeløbet er på nordsiden afmærket med en rød spidstønde med 2 opadvendte koste, og på sydsiden af en hvid stumptønde med 1 nedadvendt kost.


"Helios":

Helios forliste på Sjællands Rev på et tidspunkt.

1949 den 5. april er M/S Helios indbragt til Odden Havn flydende på pontoner.

Skibet er nu tætnet, hvorefter det pumpes læns og bugseres til Århus til reparation.


"Rünate:

1949 den 17. maj lykkedes det Svitzers "Bien" at få slæbt den strandede tyske fiskertravler af grunden på Sjællands Rev.

Den kunne derefter ved egen hjælp sejle til Kalundborg ledsaget af "Bien".


"Rask:"

1950 natten til den 4. marts strandede det lille motorskib "Rask" på ca. 200 ton, som tidligere hed "Skagerak" og har været lodsdamper for Skagen, på Sjællands rev lige uden for bådeløbet.

Næste dag kom skibet flot efter 17 tons af ladningen var losset over i et andet skib.

Derefter blev skibet bugseret til København af Switzer.


"Valkyrien":

1950 den 18. september kl. 4 om morgenen strandede Esbjergkutteren "Valkyrien", der var på vej fra Århus til Bornholm på laksefiskeri, på Sjællands Rev.

Kutteren var på 27,9 bruttoregistertons og bygget 1890. den ejedes af fiskeskipper Jens Marius Hansen sammen med skibsbygmester N. P. Jensen, Esbjerg.

Det blæste kraftigt, og der var en høj sø.

Kutteren kom til at stå fast og farligt på stengrund.

Skipper Carl Larsen gik til undsætning med kutteren "Ellen", og det lykkedes at bjærge besætningen, der bestod af 3 mand, ligesom de fleste af deres ejendele og ret kostbare laksekroge.

Kutteren blev blæst helt i stykker, og kunne ikke reddes.


"Flottweg:"

1951 den 18. november grundstødte en ældre tysk skonnert, den ca. 100 ton store "Flottweg" ført af kaptajn Felster på Sjællands Rev, ca. 3 sømil fra Kattegat sydvest-fyrskib. Skonnerten var på rejse fra Vejle til København med en ladning brunkul, og strandingen blev observeret fra fyrskibet. Ved grundstødningen fik skonnerten revet bunden op, og sank i løbet af en halv times tid, og kom til at ligge med dækket i vandoverfladen. Switzers "Urd" kom til assistance og påbegyndte bjergningen.

1951 den 19. november lykkedes det ikke at tætne "Fottweg". Switzers "Sava" er også kommet til stede. En trediedel af brunkulsladningen er losset overbord, men skibet stod så fast, at man måtte opgive da skibet er ved at blive vrag.

Ved søforhøret fortalte kaptajnen han havde fået et ildebefindende, og da han kom til sig selv var skibet drejet på tværs af kursen og grundstødte.

"Gudrun:"

1951 natten til den 2. december strandede den norske damper "Gudrun" af hagesund med 1540 ton kul fra Newcastle til Fredericia på Sjællands Rev som følge af fejl kurs og kom til at stå hårdt mellem revets faste fyr og båken.

Bjergelauget fra Odden gik ud, men kunne intet udrette, og Svitzers "Sava" og "Urd" kom så til assistance i dagens løb. Det lykkedes ikke skibet at komme flot, skønt man lempede 110 ton overbord, da man ikke i den urolige sø kunne bringe lægtere til skibssiden. Der er ingen fare for skib eller besætning.

1951 natten til den 4. december lykkedes det Svitzers bjergningsdampere at få den norske strandede damper "Gudrun" af grunden, efter der var losset 300 ton kul i en lægter foruden de 150 ton kul, der var lempet overbord i forvejen. Bjergningsarbejdet i den forrygende storm var meget vanskelig. Da damperen var kommet flot var det umuligt i den høje sø at komme tæt på den, så bjergningsmandskabet måtte sejle med til Fredericia.


"Sif":

Samtidig med damperen "Gudrun" gik flot, gik lægteren "Sif" på grund, hvor damperen havde stået.

1951 den 6. december kom Svitzers "Bien" til Odden for at bjærge lægteren "Sif", der strandede med 150 ton kul fra den norske damper "Gudrun".

1951 den 19. december lykkedes det Svitzer at bjærge lægteren "Sif", hvor man forinden måtte lempe 75 ton af lægterens kulladning udebords. Det viste sig lægteren stod oven i en sten, så den havde fået et stort hul i bunden. Den holdes flydende på pumperne under transport til Kalundborg.


"Erland:"

1952 den 20. december om eftermiddagen strandede en 3-mastet skonnert "Erland" af Gråsten, ført af kaptajn Richelsen, på rejse fra Flensborg til Holbæk med 240 ton koks, i tåge på Sjællands Rev tæt inde under Gniben.

Skydeskolens vagtmandskab observerede strandingen og underrettede Gunnar Hansens og Carl Larsens bjergningsentreprise, der gik til assistance. Der var ingen fare for skib eller mandskab, og efter at have arbejdet hele natten, lykkedes det søndag morgen at få skibet af grunden, hvorefter rejsen kunne fortsættes.


Diverse:

Se også: Skibsforlis i Nykøbing Sj. Politikreds.

Se også: Redningsbaaken.

Se også: Grunde og flak på Gnibens forbjerg.

Se også: Det tragiske forlis oktober 1852.


Kilder:

G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad og 5. april 1949 og 4. og 6. marts og 18. og 20. september 1950.

Holbæk Amts Venstreblad 19. og 20. og 23. november og 3. og 4. og 6. og 20. december 1951 og 22. december 1952.

Holbæk Amts venstreblad 18. august 1961.--SOC 1. jan 2016, 23:15 (CET)