Hugo Schrøder
Hugo Schrøder, grossist, Møllegårds Allé, Nykøbing Sjælland.
Han er født 1886 i Kalundborg.
Han lærte kolonial i Roskilde, hvor han virkede som kommis i en del år.
1919 kom han til Nykøbing Sjælland som depotindehaver for Otto Mønsteds Margarinefabrikker.
Samtidig repræsenterede han i mange år en række kendte firmaer, specielt C. W. Obel og Slagelse Dampmølle.
Han besøgte alle områder nord for Lammefjorden.
Midt i 1950-erne overdrog han forretningen til sønnen Poul Kurt Schrøder.
Foruden sønnen er der i ægteskabet fire døtre, af hvilke en er gift med driftsleder Steffen Poulsen, Nykøbing Sjælland, og en med købmand Børge Jensen, Rørvig, mens to andre bor i Rødby og København.
Hugo Schrøder døde 23. april 1957.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 24. april 1957.--SOC 9. mar 2016, 15:37 (CET)