Jens Johannes Andersen
Jens Johannes Andersen, murermester, Vig st., Odsherred.
Han er født i Jyderup, Vig sogn, den 26. november 1882, som søn af husmand Jens Ove Andersen og hustru Dorthea Marie Larsen, Jyderup skov.
Lærte 1897-1900 hos murermester Ole Petersen, Jyderup.
Gik på Vig Tekniske Skole 1902-03. Var på Vallekilde Folkehøjskoles håndværkerafdeling, hos bygmester Andreas Bentsen.
Derefter var han en tid på kirkebyggeri i Åbenrå, som dengang var tysk.
Arbejdede som svend hos forskellige mestre, bl.a. Niels Hansen i Vig.
Han etablerede sig i Vig 1914.
Har haft murerarbejdet ved opførelsen af mange af egnens større og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme.
1954 sluttede han med pakkecentral og osteri ved Vig Andelsmejeri.
Så overdrog han forretningen til sin mangeårige mestersvend Jørgen Larsen.
Han har i mange år samlet en flot malerisamling.
Kilde: Det Danske Landhåndværk, byggefagene, bind III, Kulturhistorisk Forlag, Odense. - Arkivalier Online 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 24. november 1962.--SOC 17. okt 2012, 21:48 (CEST)