Peter Jensen
Peter Jensen, gårdejer, Søgård, Åstofte, Asnæs, Odsherred.
Han er født 1890 i Veddinge, hvor hans far var smed.
Der var 15 søskende, og de kom alle ud at tjene i en ung alder.
Det første tjenestested Peter Jensen fik, var Søgård i Åstofte.
Efter soldatertiden, og et højskoleophold, havde han i nogle år plads på en gård på Fyn.
1917 vendte han tilbage til Søgård i Asnæs - men denne gang som svigersøn, da han blev gift med en datter på gården.
Peter Jensen sad i sognerådet i to perioder i 1919 til 1937 og i 1946 til 1954, valgt på en upolitisk liste og for Retsforbundet.
Han var en fremtrædende figur i sammenslutningen af de to idrætsforeninger, der var i sognet dengang.
Han var med i Asnæs Brugs bestyrelse, i Landboforeningen, i menighedsrådet, og var 8 år formand for det udvalg, der fik flyttet Asnæs Forsamlingshus til Asnæs 1934.
1919 kom han i bestyrelsen for det gamle mejeri, og han stod senere i spidsen for mejerikredsen.
Derefter fulgte bestyrelsesposter i Danish Dairies og Smøreksportforeningernes Fællessalg.
Omkring 1960 overtog datteren og svigersønnen, Mogens Sørensen, Søgård i Åstofte.
Her startede de "Laredolejeren", som blev meget kendt.
1963 mistede Peter Jensen sin hustru.
Udover nævnte datter, er i ægteskabet en søn, der er lærer i Virum.
Peter Jensen døde 14. september 1970.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 15. september 1970.--SOC 8. okt 2013, 21:40 (CEST)