Svanetorvet

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Svanetorvet, Nykøbing Sjælland.

Gaden hed tidligere Bagstræde fordi der rent faktisk var tale om en baggade til Algade.

Den rummer kun få selvstændige bygninger.

På grund af karakteren som baggade, og udvidelsen af parkeringsarealerne på grunden fra Algade, er der ikke længere nogen rigtig fornemmelse af baggadestrukturen.

1965 den 1. april startede man det afsluttende arbejde på det nye parkeringstorv, som i et halvt år har ligget halvfærdigt, men alligevel brugbart, hen.

Samtidig mødtes Nykøbing Gade- og Vejudvalg for at tage stilling til de forslag, der var kommet ind fra byens borgere, foranlediget af Turistforeningen og Holbæk Amts Venstreblad.

Man vedtog navnet "Svanetorvet", som så ligger i forbindelse med "Svanestræde", som en borger fortalte fik sit navn, fordi der ved siden af den bygning læge Bruun-Petersen beboede, var en dam, som var byens gadekær, og hvori en svanefamilie holdt til.

Men desuden indebærer navnet mindelser om hin blodrige byfoged og borgmester, "Swanenskjold", som havde residens hvor tobakshandler Hedegaard Andersen havde tobaksforretning.

Der var to forslag på navnet, det ene fra turistchef Poul Skytte Olsen, og et anonymt, skrevet på et indpakningspapir fra Stech`s Import, og det var dette, som vandt en flaske sherry.

Af andre forslag var "Smedetorvet", "Clausens Plads", "Sct. Georgs Plads", og et par stykker mere.

Der var en alvorlig overvejelse om navnet "Köniches Plads" - efter købmand Köniche, som i sin tid havde sin gård midt på torvet - også Thuesensvej, med relation til Grundtvig, idet Grundtvigs stamfader jo hed Morten Thuesen.

Der var også nogle mere muntre, som f.eks. "Baghaven", "Kørestop", "Kørekær" og "Støjmarken".

Men "Svanetorvet" blev altså det navn man valgte, og det skulle selvfølgelig godkendes af byrådet, men det var kun en forms sag.


Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn. - Holbæk Amts Venstreblad 2. april 1965.--SOC 19. jun 2012, 16:40 (CEST)