Fårevejle Fri- og Efterskole
Den 27. oktober 1903 mødtes 7 familier fra Lammefjorden, og blev enige om at oprette en friskole for deres børn.
En lærerinde blav ansat, og den 3. februar 1904 startede man i lejede lokaler i Fårevejle.
Senere samme år købte man huset for 1.400 kr., og indrettede bygningen med skolestue, to små værelser, og køkken til lærerinden.
Lærerinden var en ganske ung pige, der kom lige fra Seminariet, og allerede den første sommer gav hun op.
En anden ung lærerinde blev ansat, men hun holdt også kun et år.
Herefter antog man en ældre og mere erfaren lærer, der blev i to år.
På disse to år voksede elevtallet fra 20 til 40.
På det tidspunkt, i 1908, var skolestuen blevet for lille. Man havde hverken lærer eller plads til eleverne, men Fårevejle Højskole, der netop var blevet færdig, kom til hjælp. Forstander Andreasen fra højskolen tilbød friskolefolkene både lærerkræfter og lokaler til rimelige priser.
Men det kneb med at skaffe pengene indtil formanden for friskolen, Lars Olsen, satte sig i sving for at skaffe velhavere til at sætte penge i skolen.
Det lykkedes, og en yngre lærer fra Vejstrup, Søren Jensen, blav antaget som underviser.
Fra Forsinge gamle landbrugsskole, ved Slagelse, blev købt en bygning, som blev flyttet til Fårevejle.
Ikke alle var tilfreds med denne løsning, og en del af friskolefolkene skilte sig ud, og dannede Fårevejle Privatskole.
29 familier havde indtegnet sig i den nye skole, der startede 1. november 1909.
3. november 1910 startede det første hold efterskoleelever, der betalte 8 kr. om måneden i skolepenge.
1. juni 1917 solgte man skolen til forstander Jensen til en pris af 6.500,00 kr.
Jensen døde i 1921, og som midlertidig ordning lejede man en skolestue af forstander Jensens enke, og man antog en lærerinde, mens efterskolen midlertidig standsede.
15. april 1922 solgte fru Jensen skolen til Ingeborg og Mathias Knudsen.
1929 blev gymnastiksalen bygget.
1950 fulgte nok en bygning med skolestue, sløjdlokale og toiletter.
1950 rejste beboerne i Fårevejle krav om en kommuneskole. og kravet kom fra Fårevejle Privatskole, hvor børnetallet efterhånden var så lavt, at skolen ikke kunne drives.
Samtidig fik friskolen flere børn, og i nogle år fungerede den reelt som kommuneskole med tilskud pr. barn.
I begyndelsen af 1953 ønskede Mathis Knudsen at afhænde skolen.
Den 11. februar 1953 blev et udvalg af forældre nedsat, og det lykkedes at samle 34 forældrepar, og 6 enkeltpersoner, til at stå bag en selvejende institution.
24. februar 1953 var der stiftende generalforsamling hvor Johannes Jespersen blev valgt til formand, og 1. maj 1953 overtog den selvejende institution skolen for 160.000 kr.
1954 startede Fårevejle Kommuneskole, og en masse elever forlod friskolen, som fik meget trange kår.
I sommeren 1954 blev friskolen rystet af en skandale, da det viste sig, at et ungt lærerpars børn ikke var kristen døbt. det endte med at lærerne, Annemarie og Ole Ågerup, oprettede en egen efterskole på Lerchefeldt ved Kalundborg.
Som afløser for lærerparret blev antaget H. F. Ahlefeldt-Laurvigen, som senere blev forstander.
Derefter fulgte en tid hvor formanden for bestyrelsen blev skiftet ud ret ofte.
1969 blev Jørgen Andersen valgt.
Han blev midlertidig afløst af næstformanden Ib Simonsen.
Inden Helge Sørensen blev valgt som formand i 1970, nåede Kaj Madsen også en kortere periode som formand.
1970 kørte Ekstra Bladet en kampagne mod skolen, og skolens elevfløj brændte ned.
1976 blev idrætshallen opført.
1978 kom Ole Hansen til som formand.
1979 blev han afløst af Vibeke Andersen.
1979 blev kostforplejningsbygningen opført.
På 75 år har skolen haft en elevfremgang fra 15 til 152 på friskoleafdelingen, og 67 i efterskoleafdelingen.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 26. november 1979.--SOC 18. okt 2011, 16:18 (CEST)
