Poppelgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Poppelgård, Grevinge, matr. nr. 5, 26,1 ha.

Gården er beliggende i "Strubhulevangen".

Oprindelig hørte jorden til matr. nr. 17, men 1766 afstod den daværende bruger, Anders Olsen, denne del af lodden.

Det er dog tvivlsomt om gården allerede da er flyttet ud på sin nuværende plads, snarere er den gamle gård blevet udvidet en del med bolig til 2 familier.

Gården har siden 1767 været i slægtens eje:

Jens larsen, født 1731, død 1805, var den første fæster af gården. Det var i 1766.

Han overlod gården 1798 til sønnen.

Anders Jensen, født 1775, død 1842.

Derefter kom sønnen, Jens Andersen, født 1809, død 1869. Hans søn var

Anders Jensen, født 1844, død 1927. Fra 1895 til 1898 var han formand for sognerådet. Hans datter blev gift med

Peder Kristiansen, født 1866, død 1934. Sønnen

Kristian Kristiansen er født 1902. Hustruen, Nanna, er datter af lærer Olsen, Orø, født 1902, død 1976.

Senere blev ejendommen tilskrevet datteren Doris og svigersønnen Poul Petersen, bosiddende i Holbæk, på grund af sygdom.

1977/78 Overtages gården af Lis Grauen Larsen.

1978/79 Jørgen Starup.

1991 Aksel Olsen.

På ejendommen har Grevinge Vandværk etableret 2 boringer. 1975 vandboring I, og 1976 vandboring II.

Kristian Kristensen og hans hustru Nanna bor på dette tidspunkt stadig på ejendommen, men har senere taget ophold på plejehjemmet "Bakkegården" i Hørve.


Marknavne:

Det dyrkede areal var dengang ikke så udstrakt. Den store Kirkemose mod nord og engene der omkring udgjorde flere tdr. land. Endvidere var der lyngarealer derude, som først er opdyrket efter 1869 af Anders Jensen. En afvandingsgrøft fra moser og enge nord på afskar et par småholme langs Engelstrup skel, de kaldes Lynø og Flintholm. Vejovergangen på afløbsgrøften hedder Spangsbro, bakkedraget vest derfor var Spange ås, bakkedraget, der strækker sig ind på Skolelodden, hedder Garbjerg.


Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 16. jan 2012, 17:07 (CET)