Frenderup
Frenderup eller Birkeby, som den også kaldtes, var i gammel tid en skovby, der strakte sig mod øst og vest i sognet. Mens Atterup og Odstrup har været uberørte kyststrækninger, har Frenderup været gennemvandret af mennesker, der besad den kultur, at de langs deres stier begravede de døde og satte dem et minde, der aldrig skulle fornyes.
På Sandager ås, hvor vejen til Holte drejer af, ligger en af herredets kønneste runddysser. Der er to kamre. Forrest er der et forkammer, eller indgang, med to sidesten og en overligger. Det store kammer har fem sidesten og en overligger. Højen blev fredet 1850.
Ved Holte skel lå en mindre høj med gravkammer, bestående af fire bæresten og en overligger. Denne dysse blev ryddet 1858, og stenene blev ført til Svinninge Vejle, hvor de anvendtes til brobygning.
Længere øst på mod Atterup Huse ligger "Ulvemusehøjen". Den blev gennemgravet 1873. Der fandtes fem urner, og en del hule sten, der har været anvendt til bagning.
Og endelig er der på Frenderup, matr. nr. 2, nær Odstrup skel, en lille runddysse med gravkammer, der blev fredet 1930.
I tiden omkring år 1050 må det antages, at der er bygget et kirkehus, omtrent hvor der 1872 blev bygget en skole. Dette kirkehus er blevet nedrevet da stenkirken 100 år senere blev bygget. Kun kirkenavnet er bevaret. Men omkring denne plads er det nye Frenderup opstået.
Frenderup havde i 1600-tallet 5 gårdfæstere. De 3 gårde hørte man om fra den svenske krig 1658, og allerede før den sidste landmåling 1682 var de 2 lagt øde. Derudover fandtes der 1 fæstehus.
Avlingen fra de 3 gårde forblev i fæste hos de 2 tilbageværende gårde, og delte retten imellem sig, mens nummer 3, som fik retten til avl, var Michael Skiøtte i Odstrup, og han og hans efterkommere arvede retten i over 60 år.
1838 Var der tale om, at en avlsforvalter fra Dragsholm skulle overtage de 2 af gårdene, men det blev for stort for ham.
Men Skolelærer Schow ansøgte om gårdene for at lave en mønstergård, og oprette en landbrugsskole, men det blev i første omgang ikke til noget.
1839 nødsagede imidlertid Niels Bentsen sig til at frasige sig Frenderupgård, som så blev overtaget af Schow, der byggede et nyt stuehus, som dog brændte 8. februar 1840, men blev opbygget igen.
Schow bestyrede gården indtil 1849, hvor han fik valget mellem enten at bestyre gården, eller være skolelærer, hvilket faldt ham svært at vælge.
1849 i november måned blev gården solgt ved en auktion til Proprietær Jensen fra Ellinge.
1554 nævnes Børge Trolle, som mageskiftede med kongen med en gård, der blev beboet af Anders Olsen, og ridder Eiler Hardenberg, Danmarks riges hofmester, som ejer af 2 gårde, der var fæstet af Mikkel Ibsen, og Oluf Ibsen. Han mageskiftede dem til kongen 1561.
Omtrent samme tid nævnes Maurits Pedersen, som ejer af Hofgården i Frenderup.
Endelig mageskiftede Falck Giøe Henriksen til Hvidekilde 1641 med kongen om en gård, som beboedes af Svenf Jørgensen.
Der findes 3 vange:
I Holmevangen nævnes Holmevang, Sandageren, Schellingeager, Birkemose, Sandhovedet, Gåseager og Stenhalsen.
I lillevangen nævnes: Skræpagrene, Kragemose, Vrangebjerg og Baeholmen.
I Hyldevangen nævnes: Nillebjerget, Blåstykkerne, Lungestykkerne, Kjærlingestykkerne, Brinkestykkerne, Hyllebjerget, Hindemosen, Pilestykkerne og Moselykke.
År 1500 var der en lille bøgeskov ved Frenderup, men 1682 meldes, at der findes kun lidt tjørnekrat, så skoven må være væk.
Befolkningstallet:
1787 = 28.
1845 = 49.
1880 = 92.
Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 18. nov 2011, 19:42 (CET) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 6. feb 2012, 14:18 (CET)
