Lars Jensen-Nybjerg
Han er født 24. oktober 1886 i Nygård, hvor hans forældre bestyrede Nygård Alderdomshjem.
Som ung kom han, som sine brødre, ved landbruget.
I nogle år drev han Brydebjerggård, Stårup, og var i denne periode medlem af Højby sogneråd.
Så flyttede han til Nykøbing Sjælland.
Under krigen 1940-45 skulle han skaffe tørv til byen, specielt til Nykøbing Sj. Sygehus, Amtshospitalet og kommunen.
I mange år virkede han som regnskabsfører og med duplikeringsforretning.
Han var medlem af byrådet i Nykøbing Sjælland valgt for Det Radikale Venstre 1937 til 1950.
I en tid var han bl.a. formand for gade- og vejudvalget.
Han var formand for ligningskommissionen.
Han var - med få års afbrydelse - vurderingsmand til ejendomsskyld 1942-1958.
1948 den 4. maj valgtes han til formand for Slægtsgårdsforeningen i Odsherred for 1 år da foreningen blev oprettet.
1952 til 1957 var han formand for Nykøbing Sj. Orkesterforening.
han var i bestyrelsen for Sønderjysk Forening i Odsherred.
Han var en dygtig slægtsforsker.
I ægteskabet er to døtre, der er gift med henholdsvis bankfuldmægtig Arne Christensen, Holbæk, og fængselsbetjent Poul Christensen, Lyngby.
Lars Jensen-Nybjerg døde 10. august 1959.
Se også: Jensen-Nybjergs stand.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. oktober 1951 og 11. august 1959.--SOC 16. okt 2015, 00:16 (CEST)