Amtsstuegården
I sin nuværende skikkelse stammer Amtsstuegården fra begyndelsen af 1800-tallet. Dens bygherre var i første omgang landinspektør Ahrendt Aschlund, der efter de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet kom til byen for at opmåle og optegne herredets sogne med henblik på udstykning af jorder og udflytning af gårde til landsbyerne.
Der er ingen tvivl om, at der også før den tid lå bygninger her, for dels er der angivet huse her på bykortet til Reesens Atlas i 1600-tallet, og dels har man i 1930-erne afdækket et stengulv på den nuværende gårdsplads, som formentlig er middelalderligt. Gården blev den 17. januar 1643 købt af byens daværende borgmester Jørgen Mortensen, søn af Morten Tuesen, der anses for Grundtvigslægtens stamfader. Gården blev i slægtens eje i generationer.
Ellers ved man ikke meget om gården og dens ejere frem til 1800-tallet, hvor Achlund tilsyneladende har genopbygget den. Alt i alt fremtrådte gården som et moderne og stateligt anlæg midt i byen, og var en passende ramme for justitsråd og godsinspektør, der i sin husholdning foruden familien talte en guvernante, en huslærer, en fuldmægtig og en kontorbetjent, samt en halv snes tjenestefolk.
Embedet som godsinspektør havde Jens Petersen muligvis fået overtaget efter Ahrendt Aschlund, der kan have fået det efter Frants Vilhelm Trojel på Anneberg. Indtil 1810 forvaltedes Trojel de kongelige godser i Odsherred, og han og Aschlund havde et nært samarbejde om landboreformen.
Amtsstuegården blev tidligt forvaltningssted for statens ejendom. Her var indrettet godskontor, og den i 1834 nævnte fuldmægtig vad kontoret var uddannet jurist. Senere administrative ændringer gjorde godskontoret til amtsstue, hvorefter gården tog navn, og Jens Petersens efterfølgere betgnedes som amtsforvaltere.
De forvaltningsmæssige interesser var sikket en af grundene til at kongen købte gården, og det skete formentlig omkring 1840. Men en årsag var sikkert også, at som konprins havde Christian VIII ofte besøgt vennen, Kaptajn Frederik von Buchwald, på Anneberg, men da han i 1839 blev konge bød etiketten ham, at man fandt en anden løsning. Til det formål erhvervede kongen Grønnehave skov uden for byen, hvor det var hans hensigt at bygge et jagtslot (Kongeengen), og som foreløbig ordning overtog han tillige Amtsstuegården, som han da også indtog nogle gange til stor bevågenhed fra byens borgere.
De efterfølgende årtier skete der ikke de store ændringer udover der knyttedes yderligere en offentlig institution til Amtsstuegården, idet man fra 1876 flyttede byens posthus hertil, og samtidig gjorde stedet til endestation for diligensen, der bragte post og passagerer til byen.
I løbet af 1900-tallet ombyggedes gården til beboelseskompleks, uden at ejendommens karakter ændredes afgørende, og fremstår stadig i sin empireskikkelse, som et eksempel på en af de store gårde der prægede købstaden.
Kildemateriale: Uddrag af Kongens gård af Kurt Sørensen.--SOC 24. jun 2011, 15:42 (CEST)
