Odsherreds Museum
Odsherreds Folkemuseum, som det hed fra starten, og som efter opfordring fra forskellige bl.a. Nykøbing Sjællands borgmester H. J. F. Tamm, kan takke sin oprettelse for en person, nemlig overlærer H. F. C. Steincke, som ved utrætteligt og ihærdigt arbejde fik oprettet museet.
I efteråret 1909 stod der et opråb i bladene om at rejse dette museum i Nykøbing Sjælland:"En Samling af Genstande, der kan være vidnesbyrd om Folkets Levevis gennem vekslende tider" hed det bl.a. i opråbet.
Museet installeredes i den gamle skolebygning i Skolestræde, som foreningen købte af byen for 7000 kroner.
En opgørelse i 1918 viser at der var ca. 1.200 numre af ting i museet, og 250 bidragsydere. Besøget har hidtil om sommeren været ca. 300.
Her har der lidt efter lidt udvidet sig, så der fantes en værdifuld samling af sten fra broncealderen, og en sjælden righoldig møntsamling helt fra Kristoffer den Førstes tid, samt en kopi af Solvognen. Ligeledes findes en værdifuld samling våben og nogle Odsherredsdragter og meget andet.
Indtil sin død i 1919 var overlærer H. F. C. Steincke Museets energiske leder. Af bestyrelsesmedlemmer der siden oprettelsen har været særligt virksomme må nævnes lærer Rasmussen i Asmindrup og gårdejer Valdemar Rasmussen i Hølkerup, snedkermester G. Gottschalck og fhv. brændevinsbrænder J. Gr. Jensen
Efter overlærer Steincke blev Dr. Egede museets formand.
1922 blev fru Gudrun Trier Mørch museets leder, og arbejdede videre på at udvide og forbedre det sammen med snedkermester Gottschalk, som havde siddet i bestyrelsen næsten lige fra starten.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 af Amtshistorisk Selskab.--SOC 7. okt 2011, 13:26 (CEST)