Kulhus-Lynæs-Rørvig Færgefart

Fra odswiki
Version fra 28. okt 2018, 22:14 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Kulhus-Lynæs-Rørvig Færgefart.

1948 den 10. januar har Jagtborg Grundejerforening, der omfatter 700 sommerhusejere i den østlige del af Odsherred, har på et møde vedtaget en resolution til fordel for Kulhus-Lynæs færgerutens forlængelse til Rørvig.

Det anføres, at det ikke krænker andre interesser, og ikke mindst cyklister vil hilse forlængelsen af denne rute med begejstring.

+

1955 i juli kunne man i Holbæk Amts Venstreblad læse følgende:

Der er liv og røre dagen og aftenen igennem i denne tid ved Rørvig havn.

De mange sommergæster følger med megen interesse, hvad der sker. Navnlig er der altid mange tilskuere, når færgerne kommer ind.

Rørvig Hundested færgerne kan nok mærke, at hurtigbusserne tager mange passagerer, men færgerne har dog stadig flere biler at sejle med, endda flere end de kan overkomme. Der bliver dagligt sagt nej til mange, og lokale folk kan ikke forstå, at man trods alt ikke tænker på at sætte mere eller større materiel ind.

Det generer såmænd heller ikke Hundested-ruten, at der er kommet en ny lille færge fra Kulhus.

En sådan rute blev forsøgt for et par år siden, men da var der ikke var passagerer nok til, at den kunne betale sig.

Den lille færge, der er en tidligere Esbjerg-fiskekutter, sejler normalt mellem Kulhus i Hornsherred og Lynæs, og de passagerer - hovedsageligt cyklister - der fra Hornsherred skal videre til Rørvig, måtte tidligere køre fra Lynæs til Hundested, og tage den anden færge derfra.

I år besluttede Ejner Hansen, Kulhus, at prøve igen ved at lade færgen sejle tre ture dagligt Kulhus-Lynæs-Rørvig, og det har vist sig at gå udmærket. Der har været et gennemsnit på ca. 20 passagerer, og omtrent lige så mange cykler med på hver tur.

Adskillige sommergæster tager turen med som en udflugt.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 10. januar 1948 og 28. juli 1955.--SOC 29. okt 2016, 12:21 (CEST)