Nykøbing Sjælland havn
Nykøbing Sjælland havn er anlagt på en lille holm, lille Ringholm, i 1840-erne.
Før den tid foregik al udskibning af varer til byen på den måde, at skibene sejlede så langt ind de kunne komme, hvorefter varerne lossedes over i fladbundede pramme, og inde fra land kørte så særligt byggede vogne, hvor ladet er hævet i højde med bringen på hestene, ud og hentede godset ind til land. Dette forgik fra Strandstræde, som er byens ældgamle udskibningsvej.
I billedet af byen i Resens Atlas (udg. 1676) er der imidlertid en lille bro ud i vandet, hvad der stemmer overens med en Dr. Larsen, der fortæller om levninger af en tidligere bro, og at føromtalte Strandstræde skulle have været den gamle udskibningsvej.
I begyndelsen af 1830-erne begyndte Magistraten at arbejde med anlæggelse af en virkelig skibshavn, og borgerskabet måtte forpligte sig til at deltage i udgifterne enten ved kontant betaling, eller ved at levere arbejde.
I begyndelsen af 1840-erne blev det alvor, og der kørtes ny fyld på den lange dæmning ud til øen, hvor havnen skulle anlægges.
I 1860 blev østre stenmole bygget med en kølhaleplads, som omslutter havnen, der på det tidspunkt har en dybde af 12 fod.
På havnepladsen, sammenbygget med havnefogedens bolig, opførtes et saltværk nede ved havnen af nogle borgere i byen, købmændne Carl. G. F. Petersen og Jak. L. Brønniche, havnefoged Christiansen og lodsoldermand Jensen i Rørvig, men driften måtte indstilles i 1895, da den ikke kunne konkurrere med nyere og bedre indrettede værker.
Trafikken på havnen voksede stadig, og var i 1876 følgende:
I indenrigsfart var indklareret 141 skibe.
I udenrigsfart var indklareret 56 skibe.
Havne og bropenge udgjorde tilsammen 7500 kr.
Til byen hørte 25 fartøjer med en samlet drægtighed på 1729 tons.
I Roskilde stiftedes i 1858 et aktieselskab med det formål at fremme trafikken på Isefjorden, og flere borgere i Nykøbing tegnede aktier heri.
I en årrække herefter sejlede en hjildamper "Frederik den Syvende" i fart mellem Roskilde og Nykøbing Sjælland, men da Det Forenede Dampskibselskab i 1871 åbnede en rute til Nykøbing med "Sct. Knud" og "Brage", og da Odsherreds Jernbane blev åbnet 1899, indstilledes sejladsen mked "Frederik den Syvende".
Før jernbanens tid var havnekassens indtægt til havnen på ca. 14.000,00 kr. - Efter jernbanens åbning faldt havnekassens indtægt til ca. 1.500,00 kr.
Omkring 1912 købtes en lille damper "Isøre" på nogle borgeres initiativ til at besørge passagertrafik på Isefjorden og ud til Hesselø, men det gav ingen fortjeneste, og blev til sidst solgt med tab. Et minde om "Isøre" har borgerne, når de om morgenen hører klokken ringe fra Billesborg Mælkevogne, idet "Isøre"`s skibsklokke endte sine dage som mælkeklokke.
Med Odsherredsbanens åbning fik havnen et dræbende stød. Havnekassens indtægt, der i 1886 var 14.000 kr., dalede og var i 1916 kun 1.500 kr.
Efter 1.ste Verdenskrigs ophør mente byrådet, at havnen burde bygges om, men selv dette kunne ikke bedre forholdene.
Havnefogeder:
P. Rasmussen, dampskibsekspeditør fra 1869. - Den første havnefoged.
J. P. Jensen fra 1878.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg, af Amtshistorisk Forening 1933-34.--SOC 8. okt 2011, 10:38 (CEST)
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 28. okt 2011, 16:16 (CEST)