Erling Olsen
Erling Olsen, direktør, "Volvo", Asnæs, Odsherred.
Han er født 1919 i Asnæs den 26. august.
Erling Olsen er søn af fabrikant Alfred Olsen, Asnæs, som startede begyndelsen til "Asnæs Karosserifabrik" i 1915, og som døde 1952.
Erling Olsen tilbragte halvdelen af sin læretid som hjulmager hjemme, og den anden halvdel hos Brdr. Carlsen, Humlebæk.
Efter yderligere uddannelse på Håndværkerhøjskolen i Haslev, og Frederiksberg tekniske Skole, arbejdede han et par år i København.
Under krigen 1940-45 ophørte alt bilkarosseriarbejde, så man i stedet lavede gasgeneratorer og vuggevaskemaskiner.
Efter krigen var Erling Olsen med til at genopbygge karosserivirksomheden. I 1934 var firmaet kommet til at hedde "Brdr. Olsens Maskinfabrik", idet Erlings Olsens farfar, Valdemar Olsen, var blevet medindehaver.
Da man 1937 fik autorisation som Volvo-forhandler, tog han sig særligt af bilsalget, og efter sin faders død indtrådte Erling Olsen i direktionen sammen med sin farbror.
Allerede 1948 havde man en stor produktion af lastvognsførerhuse og varevogne.
Derefter specialiserede man sig i at bygge busser, og har leveret mange til "De Grønne Busser" i Rørvig. Men indimellem fik man særlige opgaver, som efterhånden afløste busserne.
Man har bygget mange specialvogne til flyvevåbenet, og en serie operationsambulancer o.s.v., og har specialiseret sig i reparation af autoskader.
1976 deltes firmaet så Valdemar Olsens søn, Egon Olsen, overtog karosserifabrikken i Asnæs, mens Erling Olsen, sammen med sin familie, førte det gamle selskab, Brdr. Olsen Automobiler A/S, videre med Volvo-forhandling, og 1979 var man oppe på 75 ansatte.
1974 var oprettet hovedforretning på Lundemarksvej i Holbæk, og her indviedes 1979 et nyt lastvognscenter.
1979 overtog man Asnæs Autolakering, der i sin tid er startet af Erling Olsens svigerfar, Henrik Nielsen.
Erling Olsen er direktør for hele selskabet, sammen med sønnen Finn Olsen.
Erling Olsen var 8 år i skolekommissionen, heraf 4 som formand.
Han var næstformand i karosseribranchens arbejdsgiverforening, og har været formand for det faglige fællesudvalg, særligt med lærlingeuddannelsen.
I 10 år var han formand for fagligt udvalg for karosseribranchen, med særlig tilknytning til håndværkerskolen i Haslev.
Han var formand for fagkomiteen for Holbæk Tekniske Skole, som han tidligere var i bestyrelsen for.
Han var i bestyrelsen for Volvo-forhandlerforeningen "Volrat".
I ægteskabet er tre andre børn, hvoraf Jan Olsen er driftsassistent på Asnæs Kabelværk (NKT). Datteren Lene er lærer i Hagested, mens datteren Lise er børnehavepædagog i Holbæk.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 19. august 1969 og 23. august 1979.--SOC 20. okt 2013, 23:10 (CEST)