Asnæs Karosserifabrik
Asnæs Karosserifabrik i Storegade i Asnæs, og lå i bygningerne der er opført 1913-14 af fabrikant Peder Madsen.
Han havde arbejdet hos brdr. Madsen i 16 år fra 1895, og her de sidste år som værkfører, da han fik lyst til at starte sin egen virksomhed.
Det skete i ejendommen overfor, hvor der var et værksted i gården.
Det var især reparationsarbejde og handel med landbrugsmaskiner på agenturbasis han arbejdede med. Det var meget sæsonarbejde, så derfor forsøgte han, med den store erfaring han havde, at oparbejde en produktion af maskiner.
Han opfandt en halmpakkemaskine, og da han senere blev opfordret til at fremstille selvrensende tærskeværker, fik Peder Madsen en kassekredit på 12.000,00 kr. og byggede fabrikken, der var klar til start i maj 1914.
Det så lyst og lovende ud, og gik også bedre end forventet, selvom krigen brød ud samme sommer. Der var stadig en god købekraft hos landmændene, og fabrikken nåede op på en produktion af 500 tærskeværker og halmpakkere, foruden mange andre maskiner og redskaber.
1919 blev virksomheden omdannet til A/S Peder Madsens Maskinfabrik, men kom senere ind i en økonomisk vanskelig tid med dårlig afsætning.
Peter Madsen stoppede i 1924 og rejste til Jylland, hvorefter Brdr. Madsens Maskinfabrik overtog fabrikken.
Den blev ført videre under navnet: Asnæs Maskinfabrik.
Se også: Alfred Olsen, Asnæs.
Se også: Valdemar Olsen, Asnæs.
Se også: Niels Peter Madsen, Asnæs.
Se også: Ove Petersen, Asnæs.
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 11. jan 2012, 22:43 (CET)