Ove Christiansen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ove Christiansen, tømrermester og møllebygger, Rørvigvej 138, Nykøbing Sjælland.

Han er født den 4. september 1908 i Helsingør.

Han er uddannet som tømrer, snedker og maskinsnedker.

Han lærte i Skibby i Hornsherred, og blev udlært 1926.

Derefter arbejdede han som svend en halv snes år forskellige steder på Sjælland.

1936 begyndte han for sig selv i Jyllinge.

1938 blev han gift, og flyttede derefter til Viksø, for at overtage en forretning, som han kendte fra to tidligere arbejdspladser.

Her oparbejdede han et stort firma med mange ansatte.

Et omfattende sommerhusbyggeri over hele Odsherred, og siden over hele Sjælland, startede med at en kunde fik ham til at bygge et sommerhus for ham ved Lyngkroen på Rørvigvej.

Han indrettede en stor tømmerplads på Rørvigvej.

Det trak flere kunder til, og Ove Christiansen fik behov for et sted at sove og holde til, når han havde arbejder i Odsherred, og han fandt en grund i Klitborg, og byggede hus her på Lynghusvej.

Han fik også indretningen af den nye Nykøbing Sj. SkotøjsfabrikNyledsbakken.

1963 den 27. april holdt han 25-års jubilæum, som blev afholdt på Lyngkroen.

1975 solgte han forretningen i Viksø, og flyttede til Rørvigvej 138.

Ove Christiansen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad, at hans far var møller, og hele hans barndom færdedes han på møllen, og havde nær kontakt med møllebyggerne. Han lagde mærke til hver enkelthed i møllens indretning og virkemåde, og byggede den lille møllemodel i Viksø, og siden kom den store. Begge er en nøjagtig kopi af en rigtig Hollandsk Mølle både udvendig og indvendig.

1978 fik han endelig tilladelse til at stille den store mølle op, for den lille står på en alt for stor grund.


Se også: Møllen på Rørvigvej.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 1. september 1978.--SOC 12. sep 2014, 16:54 (CEST)